Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
121
paa Maanen af nogle Hundrede Fods Længde og Brede, har
man overtydet sig om det Urigtige i denne Anskuelse; Maa-
nen har intet Hav og ingen Atmosphære. Dog, hvorledes kan
man overtyde sig om, at Maanen mangler en Atmosphære?
Nu vel, naar Maanen paa sin Vandring imellem Stjernerne
glider forbi en af disse, skjules denne i nogen Tid af Maa-
nen; ved nøjagtige Maalinger har man fundet Maanens Dia-
meter, og Beregningen giver den Tid, i hvilken Maaneskiven
vil glide hen over Stjernen og skjule denne. Havde Maanen
en Atmosphære, da vilde denne bevirke, at Stjernen var usyn-
lig i en kortere Tid, end Beregningen giver; thi idet Lysstraa-
lerne fra Stjernen ilede forbi Maanen, vilde de bøies ud af den
lige Linie, i hvilken de bevæge sig, og mere nærme sig den
Linie, som vi kunne tænke os forene vort Øie med Maanens
Midte, ligesom Lysstraalerne, der fra et Punkt sendes til den
hele Overflade af Kikkertens store Glas, alle brydes ind imod
Kikkertens Axe. Men Øiet søger Gjenstanden i Retningen af
den Lysstraale, der træffer det, og har Lyset paa sin Flugt
fra Gjenstanden til Øiet forandret sin oprindelige Retning, da
søger dette ikke mere Gjenstanden paa dens rette Plads, men
i Forlængelsen af den bøiede Lysstraale. Naar nu Stjernen,
forbi hvilken Maanen glider, i Virkeligheden er skjult af
dennes Rand, vilde Øiet ikke destomindre endnu nogle Øieblikke
kunne see Stjernen; thi dens Lys vilde ved at ile forbi Maa-
nens Rand bøies ud af den oprindelige Retning og træffe vort
Øie; ligeledes vilde Stjernen ved Lysets Brydning i Maanens
Atmosphære vise sig paa den modsatte Side, nogle Øieblikke
forinden den virkeligt, traadte frem. Tiden, i hvilken Stjernen
er skjult, maatte altsaa blive mindre end den beregnede, for-
udsat at Maanen havde en Atmosphære; men nøjagtige Iagt-
tagelser bevise, at dette ikke er Tilfældet, og at Maanen altsaa
ikke har nogen Atmosphære. Ved Solens Op- og Nedgang