Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

121 paa Maanen af nogle Hundrede Fods Længde og Brede, har man overtydet sig om det Urigtige i denne Anskuelse; Maa- nen har intet Hav og ingen Atmosphære. Dog, hvorledes kan man overtyde sig om, at Maanen mangler en Atmosphære? Nu vel, naar Maanen paa sin Vandring imellem Stjernerne glider forbi en af disse, skjules denne i nogen Tid af Maa- nen; ved nøjagtige Maalinger har man fundet Maanens Dia- meter, og Beregningen giver den Tid, i hvilken Maaneskiven vil glide hen over Stjernen og skjule denne. Havde Maanen en Atmosphære, da vilde denne bevirke, at Stjernen var usyn- lig i en kortere Tid, end Beregningen giver; thi idet Lysstraa- lerne fra Stjernen ilede forbi Maanen, vilde de bøies ud af den lige Linie, i hvilken de bevæge sig, og mere nærme sig den Linie, som vi kunne tænke os forene vort Øie med Maanens Midte, ligesom Lysstraalerne, der fra et Punkt sendes til den hele Overflade af Kikkertens store Glas, alle brydes ind imod Kikkertens Axe. Men Øiet søger Gjenstanden i Retningen af den Lysstraale, der træffer det, og har Lyset paa sin Flugt fra Gjenstanden til Øiet forandret sin oprindelige Retning, da søger dette ikke mere Gjenstanden paa dens rette Plads, men i Forlængelsen af den bøiede Lysstraale. Naar nu Stjernen, forbi hvilken Maanen glider, i Virkeligheden er skjult af dennes Rand, vilde Øiet ikke destomindre endnu nogle Øieblikke kunne see Stjernen; thi dens Lys vilde ved at ile forbi Maa- nens Rand bøies ud af den oprindelige Retning og træffe vort Øie; ligeledes vilde Stjernen ved Lysets Brydning i Maanens Atmosphære vise sig paa den modsatte Side, nogle Øieblikke forinden den virkeligt, traadte frem. Tiden, i hvilken Stjernen er skjult, maatte altsaa blive mindre end den beregnede, for- udsat at Maanen havde en Atmosphære; men nøjagtige Iagt- tagelser bevise, at dette ikke er Tilfældet, og at Maanen altsaa ikke har nogen Atmosphære. Ved Solens Op- og Nedgang