Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

122 have vi paa Jorden denne Virkning stærkt fremtrædende; Solen har alt sænket sig bag Horizonten, længe forend den forsvinder for vort Øie. Ved at betragte Maanen kommer man snart til den Over- beviisning, at den stedse vender den samme Side til Jorden, og dog har Maanen en omdreiende Bevægelse om sin Axe; men den fuldender netop een Omdreining i den samme Tid, i hvilken den bevæger sig een Gang om Jorden, nemlig i 29T/s Dag, og vi kunne saaledes aldeles ingen Mening have om Beskaffenheden af Maanens anden Halvdeel, som stedse er vendt bort fra os. Ligesom Jordens Omdreining om sin Axe bevirker Dag og Nat, saaledes opstaaer Afvexlingen af Lys Mørke paa Maanen ved dens Omdreining om sin egen Axe; thi den modtager ligesom alle Kloder i vort Planetsystem sit Lys fra Solen. Men Maanens Døgn er 29Vo Gange saalangt som Døgnet paa Jorden. Naar Maanen paa sin Vandring om Jorden kommer imellem denne og Solen, vender den sin mørke Side til os; det er da Nymaane og Midnat for det midterste Punkt af den os tilvendte Deel af Maanen. En Ugestid efter har denne fuldendt en Fjerdedeel af sit Omløb om Jorden, den viser os 'Halvdelen af sin belyste Deel, det er første Qvarteer. og Solen staaer op for Midtpunktet i Maaneskiven. Efter den næste Uges Forløb har Maanen fuldendt sit halve Omløb om Jorden, der nu staaer imellem Solen og Maanen, og denne viser sig da i sin fulde Glands; deter Fuldmaane eller Middag for Maanens Midte. En Uge forløber atter, tre Fjer- dedele af Maanebanen ere gjennemløbne; vi betragte den be- lyste Deel af Maanen fra Siden og see den derfor atter kun halvt belyst; det er sidste Qvarteer og Aften for Maanens Midte. Det er kun lidet lønnende at betragte Maanen med Kik- kerten, naar den er fuldt belyst; thi hvad der forhøier Skuet, er Afvexlingen af Lys og Skygge, som ikke iagttages i Maanens