Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

134 for den Viisdom, der overalt udtaler sigi Naturen! Og dog- er dette Forhold kun en simpel Følge af, at Maanen daaner sit Lys fra Solen. I det store Verdensrum svæver Jorden, nu imellem Solen og Maanen; Jorden dreier sig om sin Axe fra Vest til jøst, og alle Himlens Stjerner, Sol og Maane synes derfor at bevæge sig i modsat Retning; paa samme Tid, som Solen synker ned i Vest, stiger Fuldmaanen op i Øst; vi selv befinde os imellem disse to Kloder og see altsaa Maanen fuldt belyst af Solen. Alt eftersom Jorden dreier sig om sin Axe, stiger Maanen høiere paa Himlen, imedens Solen sæn- ker sig dybere bag- Horizonten, og naar Jorden har dreiet sig saameget, at Solen atter stiger frem i Øst, sænker Maa- nen sig i Vest; thi disse Kloder befinde sig endnu tildeels i samme Stilling, hver paa sin Side af Jorden. Men allerede den følgende Nat har denne Stilling kjendeligt forandret sig; Maanen, der som en Følge af Jordens daglige Omdrejning ira Vest til Øst, synes at bevæge sig i modsat Retning paa Himlen, gjennemløber i Virkeligheden sin Bane omkring Jor-. den i samme Retning, i hvilken denne bevöeger sig om sin Axe, og imedens Maanen altsaa deeltager i Himmelhvælvin- gens tilsyneladende Bevægelse fra Øst til Vest, glider den samtidigt langsomt i modsat Retning henover Himlens Ster- ner og skjuler ofte en eller anden for en kort Tid for vort Blik. Tilsyneladende formaaer Maanen ei at følge Stjernernes og Solens Bevægelse paa Himlen, de ile forud, i hver Time en Strækning saa stor som Maariens hele Brede; thi Maanen bevæger sig i Verdensrummet imod Øst med en Hastighed saa stor, at den i en Time tilbagelægger en Vei omtrent lig dens egen Diameter. Maanen bruger altsaa en længere Tid end et Døgn for at fuldende sit tilsyneladende Kredsløb om Jorden, imedens Solen og Stjernerne efter et Døgns Forløb idetmindstø til-