Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

137 lægge igjennem de lavere og tætte Dele af vor Atmosphære; tvertimod befinder Sol og Maane sig fjernere fra vort Øie, naar vi see dem i Horizonten, end naar de sidde høit paa Himlen, og ved Jevndøgnstiden er denne Forskjel saa stor, at de ved deres Opgang og Nedgang befinde sig næsten 500 Miil fjernere fra vort Øie, end naar de indtage deres høieste Plads paa Himlen. ' I de 6 Timer, der da forløbe fra Morgen til Middag eller fra Maanens Opgang til den sidder paa sit Høieste paa Himlen, fuldender Jorden en Fjerdedeel af en Onidreining om sin Axe og fører altsaa vort jØie, der befinder sig paa Jordens Overflade, saameget nærmere mod den lysende Klode som Afstanden fra Jordens Overflade til dens Axe; befandt vi os under Æquator, vilde vi stedse være Solen 860 Miil nærmere ved Middagstid end Morgen og Aften, nemlig netop en Strækning saa stor som Jordens Radius. Og saaledes fører Jordens Omdreining os nu i hvert Øieblik Fuldmaanen nærmere, omendskjøndt denne, alt eftersom den stiger paa Himlen, tilsyneladende aftager i Størrelse, men vinder i Lysstyrke. Undertiden viser Himlen os dog Phænornener, der selv uden Maalninger overbevise os om, at Sol og Maane til forskjellige Tider som en Følge af deres foranderlige Afstand vise sig uligestore; thi naar Nymaanen samtidigt med Solen om Dagen glider hen over Himlen, kan den under gunstige Omstændigheder gaae forbi Solen og formørke denne. Vi see da Maanens mørke Skive glide hen over Solen og efterhaanden slukke dens Lys; kun en sjelden Gang vil den være istand til fuldstændigt at skjule Solen for vort Blik, nemlig kun da, naar under forøvrigt gunstige Betingelser Maanens tilsyne- ladende Diameter er større end Solens; til andre Tider vil derimod Maanens mørke Skive ikke være istand til fuldstændigt at skjule Solen, dens tilsyneladende Diameter er da mindre