Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

148 Atmosphære ile henover vort Hoved, uforandret fortsætte deres lige Vei igjennem Rummet, finder dette derimod ikke Sted med de Straaler, der ere trængte ind i Jordens Atmosphære; de ville alle, idet de træde fra det tomme Verdensrum ind i vor tætte Atmosphære, bøies ned imod Jorden. En Deel af disse Straaler vil vel atter, efterat have gjennemløbet At- mosphären, træde ud i Verdensrummet, men deres Retning- er da forandret, de ere bøiede ind imod Jordens Skygge og sprede et svagt Lys ovor dens Rand. Den største Deel af de Straaler, der ere trængte ind i Atmosphären, træffer Jordens Overflade: fra denne ville de da kastes ud i alle Retninger og ligesom enhver af Solen belyst Gjenstand, lige- som Maanens Overflade, sprede Lys over Verdensrummet. Idet nu disse Straaler ile fra Jordens Overflade ud imod Atmosphærens yderste Grændser, kastes de deeKiis tilbage af ethvert nyt Luftlag, som de søge at gjennemtrænge. Netop derfor lyser om Dagen den hele Himmelhvælving, idet enhver Deel af Samme sender noget af det Lys, som Jordens Over- flade udstraaler, tilbage til denne; netop derfor ere Dagens Skygger ei skarpt begrændsede, thi foruden Solen lyser enhver Deel af Himmelhvælvingen. Vi kunne ci heller see Stjerner om Dagen, fordi enhver Deel af Himlen sender os et stær- kere Lys end den lyseste Stjerne; selv Maanen formaaer næppe at trænge igjennem, dens Skive udstraaler ei mere Lys end en ligesaa stor Plet af Atmosphærén. Men stige vi un- der den tropiske Zones rene Himmel op paa høie Bjerges Tinde, da kan vel en eller anden Stjerne træde frem for vort Blik om Dagen; en stor Deel af Atmosphären ligger da un- der os, Lyset, som Jordens Overflade udstraaler, sendes for Størstedelen tilbage af cle lavere iggende, tættere Luftlag, og kun en ringe Deel kastes tilbage fra de endnu høiere Dele af Atmosphærén. I store Høider er Himlen selv om Dagen