Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

156 den endog kun er svag som en Følge af den store Afstand. Og ligesom Jorden tiltrækker disse Kloder, saaledes udøver ogsaa enhver af disse en Tiltrækning paa Jorden; selv Maanen virker paa Jorden ligesom denne paa hiin, og van- drede vi ved Verdenshavets Bred, vilde vi see Flodbølgen hæve sig i Havet , løftet ved Maanens Tiltrækning og følgende den- nes tilsyneladende Bevægelse om Jorden; thi Havet høiner sig paa det Sted af Jorden, over hvilket Maanen svæver, ret som om denne, paa hvis Overflade intet Vand flyder, vilde fra- vriste Jorden dets bevægelige Element. Den almindelige Til- trækning, som Verdenskloderne gjensidigt udøve, er en Virkning af deres Masse. Enhver Deel af Materien, enhver nok saa ringe Deel af Jordens Masse udøver en Tiltrækning ikke alene paa sin nærmeste Omgivelse, men paa hvert Punkt i Jordens Masse, og hele Jordens Tiltrækning er Resultatet af alle enkelte Deles uendeligt smaa Virkninger. Vel føle vi os ei tiltrukne af de mangfoldige G-jenstande, der omgive os, eller drages det ophængte Lod synligt mod den nære Muur eller mod Bjergets Sider, thi disse Virkninger ere forsvin- dende i Sammenligning med den, som Jorden i sin Heelhed udøver paa hvert Legeme; men ikke destomindre har Viden- skaben ved nøiagtige Forsøg været istand til at eftervise, at en saadan almindelig Tiltrækning finder Sted. Ethvert Legeme paa Jordens Overflade udøver et Tryk mod det Underlag, paa hvilket det hviler, som en Følge af Jordens Tiltrækning; men da denne virker paa enhver Deel af Legemets Masse med ligestor Kraft, stiger Trykket altsaa i samme Grad som Massen. Vi sammenligne paa Jorden Legemers Masse ved at bestemme deres Vægt; thi det er det Tryk, som de udøve paa deres Underlag. Men ligesom vi kunne sammenligne Legemers Masse paa Jorden ved at bestemme deres Vægt, saaledes kunne vi ogsaa finde Verdensklo tiernes Masse ved at