Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

157 bestemme deres gjensidige Tiltrækning; og ligesom vi paa Jorden behøve et Vægtlod, en Eenhed, med hvilken vi kunne sammenligne de øvrige Legemers Masse, saaledes maae vi ogsaa med Hensyn til Verdensklodernes Masse have en Een- hed, med hvilken vi kunne sammenligne disse, og dette Vægtlod er Jordens Masse. Ligesom Maanen bevæger sig om Jorden, bevæger denne sig om Solen, og ligesom Maanen tiltrækkes af Jorden, saa- ledes holdes ogsaa denne i sin Bane ved Solens Tiltrækning. Vi kunne af den Tid, i hvilken Jorden gjennemløber sin Bane, og af Jordens Afstand fra Solen beregne den Kraft, med hvilken denne tiltrækker Jorden; vi kunne endvidere let beregne, hvor stor Jordens Tiltrækning vilde være- paa et Legeme i en Afstand lig Solens, og sammenligne vi da disse to Størrelser, ville vi finde, at Solens Tiltrækning er 355000 Gange større, end Jordens under lige Omstændigheder vilde være. Og dermed have vi da veiet Solen, dens Vægt er 355000 Gange Jordens. Saaledes har Astronomen veiet alle vort Planetsystems store Kloder, selv de mangfoldige i den nyere Tid opdagede smaa Planeters Masse vil efterhaanden blive bestemt; kun Cometerne ville ei ret tynge i Vægtskaa- len, med hvilken Planetsystemets øvrige Kloder ere veiede, thi deres Masse er for ringe. Fritsvævende i Planetsystemets Midte spreder den alle andre Kloder med Hensyn til Vægt og Størrelse langt overlegne Sol Lysets og Varmens Alt oplivende Kraft ud i alle Retninger af Verdensrummet: den holder Planeterne i deres Bauer med en Kraft, i Sammenligning med hvilken de gjensidige Til- trækninger imellem Planetsystemets øvrige Kloder kun ere ringe