Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

11 fundet et Udtryk for den herskende Stemning, da dvæler det ved denne Gjenstand; thi enhver Bevægelse strider imod den hvilende Natur, og selve Tankens Retning paavirkes af Natu- rens almindelige Ro. Indtager derimod Maanen Solens Plads paa Himlen, da er det Indtryk, vi modtage af Naturen, høist forskjeHigt fra hiint. Naar vi i den friske Aftenluft vandre i Skoven, igjen- nem hvis Krone Maanen kaster sit svage Lys til Jorden, og den dybe Stilhed kun afbrydes af vore egne Fodtrin og af en sagte Raslen i Træernes Blade; eller vi dvæle ved Bred- den af en lille Bæk, hvis eensformige Rislen snart undgaaer vor Opmærksomhed, imedens vort Øie uvilkaarligt hviler paa de blinkende Bølger: da tiltaler Naturen os paa en Maade, der er meget forskjellig fra den, vi iagttage om Dagen; thi det Indtryk, vi modtage, er Melancholie. Me- dens om Dagen Solen fremstiller Verden for os i et klart og bestemt Lys, der forhindrer os fra at glemme Verden og derved tvinger vor Tanke til at holde sig paa Virkelighedens Gebeet, frembringer derimod Maanens svage Lys en ganske anden Retning i Tanken; thi det skjuler til- deels Virkeligheden for vort Blik ved at stille den for os i et ubestemt Lys; den giver os kun et flygtigt Billed af Ver- den, søm den dybe Stilhed bidrager til yderligere at ud- slette, og Tanken antager mere Characteren af en Drøm: kun tildeels har Fornuften Magt over Tanken, ligesom Lyset over Mørket. Vandre vi endelig i Naturen om Foraaret i den tidlige Morgenstund, naar Solen træder frem bag Horizonten, og Dugdraaberne spille paa Blade og Blomster, naar Fuglene svinge sig h.øit op i Luften for at bringe Solen deres Vel- komsthilsen , og en sagte Vind leger med Skovens Kro- ner og Himlens lette Skyer; da træffe vi Naturen ungdomme-