Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

192 disse Phænomener ligger udenfor Videnskabens nuværende Magtfuldkommenhed, de henhøre til den store Klasse af skjulte Virksomheder, som foregaae i Stoffets Indre, og over hvilke kommende Tider ville udbrede Lys. Næsten en Time er forløbet siden Solens Nedgang; Stjernehimlen er udviklet i sin fulde Pragt, og dens rolige Lys danner en vidunderlig Modsætning til Havets lysende Bølger; dog imedens vi fordybe os i Betragtningen af disse Skjønhe- der , udvikler Himlen et nyt og pragtfuldt Phænomen. Fra det Sted af Horizonten, bag hvilket Solen har sænket sig, hæver sig som en mægtig, svagt holdende Lyskegle Zodiakallyset med uforlignelig Pragt; „det overstraaler selv Melkeveiens Glands og giver i Forening med de klartskinnende Stjerner og Taagepletternes matte Lys et Skue, som ingen Pensel og ingen digterisk Phantasie formaaer at gjengive. Navnlig i Midten af Marts og September, ved Jevndognstider, naar Solen har sænket sig i Havet og fuldstændigt Mørke har fortrængt den korte Dæmring, da dukker et pragtfuldt og dog saa blidt Lys frem af den stjernesaaede Himmels Dyb, hævende sig fra Horizonten næsten til Himlens halve Høide. Dybt nede paa Horizontens gule, stjernerige Tæppe, vise sig da ofte smalle, langstrakte Skyer med en yndig blaa Farve, imedens høiere paa Himlen lette krusede Smaaskyer spille i alle Far- vers brogede Pragt. Ret som om Solen atter vilde dukke frem af Havet, aftager Nattens Mørke med hvert Øieblik, ind- til endelig henimod Midnat Zodiakallyset atter fuldstændigt forsvinder. Saaledes viger ofte mange Nætter i Rad den tropiske Nats Mørke for Zodiakallysets vidunderlige Glands“, ligesom i det liøie Nord den lange Vinternats Mørke viger for Nordlysets straalende Bue. Men imedens dette dannes og udvikles i vor Atmosphære, har hiint sit Hjem i det store Verdensrum; thi Zodiakallyset hidrører fra en Verdensklode,