Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

200 Æqvator; men i Sommerens Løb rykker Solen, som en Følge af Jordens forandrede Stilling, tilsyneladende mod Nord og spreder sin Varme fortrirøviis over den nordlige Halvkugle; omsider ved Midsommerticl er Solen rykket saa langt mod Nord, at den om Middagen staaer lodret over alle de Steder, der ligge 350 Miil nord for Æqvator som f. Ex. Sydspidsen af Halvøen Florida; i den Tid har den nordlige Halvkugle lange Dage og korte Nætter, og Solen staaer ved Middagstide høit paa Himlen. Den stille Zone rykker da ogsaa mod Nord, men ligesom Sommerens Varme først naaer sin største Høide i August Maaned, saaledes naaer ogsaa den stille Zone sin yderste nordlige Beliggenhed paa denne Tid; i det atlantiske Oceans Omgivelser indbefatter den da alle de Steder, der ligge i en Afstand af 50 til 200 Miil nord for Æqvator, det er Landene imellem det. nordligste Punkt af Amazoneflodens Munding og den nordligste Pynt af Sydamerikas Fastland, eller de, der ligge imellem den guineiske Havbugt og den syd- ligste af dé capverdiske Øer. Efterat have naaet denne Grændse trækker den stille Zone sig atter tilbage; Solen er da paa sin Vandring mod Syd, og ved Efteraarsjevndøgn staaer den om Middagen paany lodret over Jordens Æqvator; da hjemsøge Vinterens lange Nætter og korte Dage den nordlige Halvkugle, imedens Sommer hersker paa den modsatte Deel af Jorden. Men Jordens sydlige Halvkugle er Havenes Hjem, og Sommersolens Varme virker her ei saa stærkt opvarmende som paa den nordlige Halvkugles udstrakte Continenter; thi en stor Deel af Varmen bindes ved Havets Fordampning, saa at selv i Januar, Vinterens koldeste Maaned, den stillo Zone eller det varmeste Jordstrøg dog ikke rykker Syd for Æqvator, men omfatter de Steder, der ligge i 40—80 Miils Afstand nord for denne. Kun paa den modsatte Side af Jordkloden i det stille Oceans Omgivelser, hvor Hav og Land ere mere ligeligt