Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

201 fordeelte, træder den stille Zone paa den Tid af Aaret over paa den sydlige Halvkugle. Saaledes ere altsaa de Dele af Atlanter- havet og dets tilgrændsende Lande, der ligge i 50—85 Miils Afstand nord for Æqvator, stedse indesluttede imellem den stille Zones Grændser, og der findes kun een Aarstid: Regn- tiden hersker det hele Aar rundt. Ligesom den stille Zone flytter ogsaa Passatvinden sine Grændser; for den nordlige Halvkugle er Passatens sydlige Ud- strækning bestemt ved den stille Zones Beliggenhed , paa. hvis Grændse Vinden stiger til de øvre Dele af Atmosphæren. Imod Nord udbreder Passaten sig om Sommeren til alle de Steder, der som Øen Madeira ere beliggende i en Afstand af 480 Miil fra Æqvator, imedens den om Vinteren drager 60 Miil længere mod Syd, hvor de canariske Øer danne dens Grændse. Denne Øgruppe og de capverdiske Øer, ved hvilke den stille Zone standses i sin Fremrykning mod Nord i den varme Aarstid, danne saaledes Grændserne for den evige Passatvinds Regioner; i dette Jords trog, hvor altsaa Nordostpassaten her- sker det hele Aar, findes atter kun een Aarstid, Modsætningen til den, der hersker i de Jordstrøg, som aldrig komme ud af den stille Zones Omraade; thi imedens i dette Strøg Regnen hele Aaret rundt strømmeviis styrter fra Himlen, falder ingen Regndraabe i den Zone, hvor Passaten bestandigt hersker; der er Luften reen og klar baade Dag og Nat til alle Tider af Aaret. Hvor forskjelligt fordeler ikke Naturen sine Gaver; hist fakler Regnen i saa rigelig Mængde, at Skipperen ofte kan samle fersk Vand paa Havets Overflade, her derimod, i de store Ørkeners sande Hjem, vansinægter Karavanen under den brændende Sols Straaler! Naar den stille Zone paa sin Vandring mod Nord løfter Passaten til Atmosphærens hoiere Regioner, tager »Sommeren eller Regntiden sin Begyndelse; da vederqvæges Planten af den