Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

210 ledes adskiller altsaa Passatvindens Bælte paa hver af Jordens Halvkugler tvende Jordstrøg, der kun have to Aarstider; men imedens den tropiske Zones Regntid falder paa den Tid af Aaret, da Solen staaer høist paa Himlen, falder Regntiden til den modsatte Tid af Aaret i det Jordstrøg, der danner Passatvindens anden Grændse; og midt imellem disse Jord- strøg findes den evige Passatvinds Regioner, hvor der kun findes een Vind og eet Veir, hvor Himlen til alle Tider af Aa- ret er reen og klar, og kun Solens Stilling paa Himlen be- tegner Aarets forskjellige Tider. — Vi forlade nu de varme Jordstrøg. Den fugtige Luftstrøm, der løftes paa den stille Zones Grændse til de høiere Dele af Atmosphæren og iler mod Nord, fører os fra Amazoneflodens Munding over Atlanterhavet mod Sydeuropas mægtige Bjerg- kjeder, der som en fortløbende Muur adskille de sydlige bjerg- rige Halvøer fra Mellemeuropas bakkede Jordbund. Naar den fugtige Luftstrøm har sænket sig saa dybt, at den berø- rer Bjergenes Tinde, indhylles disse i Skyer, der da hurtigere eller langsommere sænke sig ned i Dalen, alt eftersom den fugtige Luftstrøm afkjøles ved Berøringen med Bjergenes kolde Vægge og derved bliver tungere. Uger og Dage kunne da forløbe, uden at Dalenes Indvaanere kunne see den nær- meste Klippevæg; thi med stor Udholdenhed klamre Skyerne sig fast til Bjergenes kolde Vægge, og Regnen styrter uafbrudt ned i Dalen. Først naar den tørre og kolde Polarstrøm atter har hævdet sin Ret til som den tungere Vind at glide henad Jorden, og løfter den fugtige Luft op over Bjergenes Tinde, først da kunne Solstraalerne atter trænge ned i Dalen; og naar Skyerne da svinde bort fra Bjergenes Sider, ligger den friske Snee langt ned imod Dalen, som en Følge af, at den kolde Norden- eller Østenvind har afkjølet den fugtige Luft saa stærkt, at denne har udskilt en Deel af sin Dampmængde