Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

i. i 212 længe vedholdende Regn, der gjør vort Klima, ligesom over- hovedet Veirliget i hele Mellemeuropa, meget ustadigt; thi denne uudtømmelige Regnkilde flyder, saalænge Luften glider hen over den kolde nordlige Jordbund; først naar den tunge Polarstrøm, som en kold og frisk østlig Vind trænger sig ind under den fugtige Luft og løfter denne til høiere Dele af Atmosphären, indtræder atter klart og smukt Veir. Men, imedens vi ikke ere istand til, endog kun tilnærmelsesviis, at bestemme de Omstændigheder, der bevirke, at snart denne og snart hiin Luftstrøm glider nærmest Jordens Overflade, og vi altsaa ikke for et længere Tidsrum med en endog kun ringe Grad af Sandsynlighed kunne forudsige Vejrligets Tilstand, kjende vi dog den Orden, i hvilken Vind og Veir i Reglen afløse hiinanden, saa at vi med nogenlunde Sikkerhed kunne danne os et Begreb om Veiret i de nærmest følgende Døgn. Erfaringen har nemlig viist, at Vinden hovedsagelige« dreier sig i en bestemt Retning; de tvende Hovedvinde, de østlige og de vestlige, afløse hiinanden paa en bestemt Maade, idet Østenvinden igjennem Syd gaaer over til Vest, vinden igjennem Nord dreier sig til Øst. Saaledes Vindene hiinanden i bestemt Orden; Veirhanen bestandigt i en Kreds, pegende successivt mod Vest og Nord, og følger saaledes Solens tilsyneladende Gang paa Himlen. Denne almindelige Dreiningslov er en Følge af den Maade, paa hvilken Jordens tvende Hovedvinde indvirke paa hiinanden, og kun un.dtagelsesviis springer Vinden fra een Himmelegn til en anden eller dreier den sig i en modsat Ret- ning; men disse Forhold ere Resultatet af stedlige Indvirknin- ger og give sjeldent nogen stadig Vinci. I den ustadige Tid af Aaret, naar de forskjellige Hovedvinde søge at fortrænge hiinanden, da dreier Vinden sig ofte i Døgnets Løb heelt rundt i den bestemte Retning, ja undertiden, naar vi netop og Vesten- følge altsaa dreier sig Øst, Syd,