Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

213 befinde os paa Grændsen imellem Steder, hvor de modsatte Vinde glide hen ad Jorden, fortsætter Veirhanen sit Kreds- løb i uforandret Retning igjennem flere Døgn, forinden den atter kommer til Ro. Naar Vestenvinden i længere Tid har holdt Himlen indhyllet i tætte Skyer, da indtræder ikke let nogen Forandring i Veir et, forinden Vinden begynder at dreie sig imod Nord som et Tegn til, at nu den tørre Polarvind nærmer sig, og igjennem en kortere eller længere Tid dreier Vinden sig da omsider igjennem Nord til Øst, og de mørke regnfulde Dage afløses af en frisk og klar Luft. Allerede den Omstændighed, at vi vide, i hvilken Retning- Vinden i et givet Tilfælde efter al Sandsynlighed vil dreie sig, tillader os at danne os en, omendog kun usikker Fore- stilling om Veirliget i den nærmest paafølgende Tid. Men vi behøve ei at blive staaende ved dette første Skridt paa Veir- spaadommens Bane; Videnskaben har beriget os med Red- skaber, der kunne give os Oplysning om Atmosphærens Til- stand selv i de Høider, til hvilke vi aldrig kunne naae, og som længe forinden Veirhanen begynder sin Bevægelse, varsle den kommende Forandring i Veiret. Barometret og Psychrometret ere de Redskaber, der give os væsentlige Oplysninger om de atmosphæriske Tilstande; thi det første angiver os Luftens Tryk og det andet dets Fugtig- hedsgrad. Men Lufttrykket retter sig for en stor Deel efter den i Atmosphæren tilstedeværende Mængde Vanddampe, hvis Vægtfylde kun er lidt over det Halve af Luftens, og som altsaa ikke formaae tynge at saa meget paa Barometrets aabne Qviksølvflade som den tørre og tunge Luft. Jo større Mængde Vanddampe Luften indeholder, desto mindre veier altsaa det samme Rumfang af Atmosphæren, desto mindre trykker denne paa Jordens Overflade, og desto lavere vil Barometrets Qvik- sølvsøile blive; thi den bæres netop af Luftens Tryk.