Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

214 Imedens den daglige Talebrug kalder Luften tung, naar den er fugtig, viser Barometret os, at det Modsatte i Virkelighe- den er Tilfældet; thi paa en regnfuld Dag viser dette stedse et lavt Lufttryk. Da nu de vestlige Vinde, der for den største Deel have deres Oprindelse fra Sydens varme Have, eller i ethvert Tilfælde strømme os imøde over Atlanterhavets store Vandflade, stedse føre en paa Vanddampe meget rig Luft, imedens de kolde nordlige og østlige Vinde ere fattige paa Vanddampe, maae de ogsaa udøve en forskjellig Virkning paa Barometret. De fugtige sydlige og vestlige Vinde bringe altsaa Qviksølvet i Barometret til at dale og i Thermome- tret til at stige, imedens det Modsatte finder Sted med de nordlige og østlige Vinde, der medføre et høiere Lufttryk og en lavere Varmegrad. Barometrets Stigen og Dalen staaer saale- des i nøie Sammenhæng med Forandring i Vindens Retning og giver os Kundskab om Fugtighedstilstanden i de høiere Dele af Atmosphæren, imedens Psychrometret angiver Luf- tens Varme- og Fugtighedsgrad ved Jordens Overflade. Ved Hjælp af de Kundskaber, vi saaledes have samlet om de Vind-og Vejrforandringerne betingende almindelige Aarsager, ville vi nu, atter ankomne til de nordlige Lande, søge at tyde vort eget Klimas vigtigstePhænomener. Det er Foraar; Østenvinden har i Uger og Dage skjænket os en klar Him- mel, varme Dage og kolde Nætter. Denne Vind, som vi alle kjende under Navnet Paaskeøsten, strømmer os om Foraaret ofte længe vedholdende imøde fra det østlige Europas ud- strakte, sneedækkede Sletter. Qviksølvet i Barometret staaer høit, og Psychrometret viser os, at Luften er tør, naturligviis fordi den tiltræder sin Vandring med en lav Varmegrad og