Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

215 opvarmes, efterhaanden som den skrider frem. Selv om Natten, naar Luften efter den varme Dag ofte afkjøles til Frysepunktet, naaer Luften endnu ikke sit Bedugningspunkt, og Himlen er klar baade Dag og Nat. Kun af og til, naar den natlige Afkjøling er skredet stærkt frem, hviler Taagen. dannet ved Fortætning af Vanddampene i de lavere Luftlag, om Morgenen over Jorden, men efterhaanden som Solen sti- ger, og Luftens Varme tiltager, opløses atter Taagen; thi de høiere Dele af Atmosphæren ere frie for Skyer. Omsider begynder Qviksølvct i Barometret at dal© som et Tegn til, at Sydens varme Luftstrøm nu nærmer sig; lette og langstrakte Skyer danne sig i de høiere Dele af Atmosphæren, Vinden dreier sig over Syd til Vest, Himlen overtrækker sig stærkere, og Psychrometret viser os, at Luftens Fugtighedsgrad stadigt til- tager; men Vinden er endnu ikke ret kommen til Ro. Un- der Qviksølvets stadige og langsomme Dalen dreier Vinden sig videre over Nord til Øst, og en kortvarig Regn falder, indtil den kolde Vind har forjaget de dannede Skyer. Luften er atter klar, men Vinden forandrer stadigt sin Retning; thi Kampen imel- lem de modsatte Luftstrømme er endnu ikke tilende. Ende- ligt seirer den varme og fugtige Luftstrøm, Himlen indhyller sig vedvarende i Skyer, og Regnen falder rigeligt til Jorden. Idet den natlige Varmestraaling forhindres af de tætte Sky- lag, er Luftens Middelvarme imidlertid betydeligt tiltaget, uag- tet Dagen er mindre varm end under Østenvindens klare Himmel. Efter kortere eller længere Tid stiger atter Lufttryk- ket, det tætte Skylag begynder efterhaanden at sammen- trække sig, og Himlens eensformige Udseende forandrer sig, idet den store Skymasse samler sig i Grupper af Skyer. Ofte opløses disse i Dagens Løb, og sagtner Vestenvinden henimod Aften, saa at Himlen er klar ved Solens Nedgang> men alt i Nattens Løb afkjøles den fugtige Luft atter saa