Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

224 løste Vanddampe ved Berøring med den øvrige kolde Luft til en Taage, alt inden Luften fjerner sig et Haandsbred fra Jorden, og i den kommende Nat viser Stjernehimlen sig som en Følge af den rene og kolde Luft med en usædvanlig Dybde. — Vinteren ligner Foraaret saavel med Hensyn til de her- skende Vindretninger som ved den faldende Regnmængde, og den samme Lighed finder Sted imellem Sommer og Efteraar; kun udvikle sig ved Foraarets Komme de nordlige Vinde paa de sydliges Bekostning, imedens det omvendte Forhold finder Sted om Efteraaret, da de sydlige Vindretninger have Over- haand over de nordlige. Men den maanedlige Regnmængde er næsten den samme over hele Tidsrummet fra December til Mai og udgjør halvanden Tomme om Maaneden, størst er den i Marts og mindst i April; næsten ligesaa eensformigt er Regnen fordeelt over Tidsrummet fra Juni til October, i hvilket den maanedlige Regnmængde er 2 Tommer, den er størst i August og mindst i September. Forskjellen imellem Vinter og Foraar, og imellem Sommer og Efteraar er altsaa meest begrundet i de forandrede Varmeforhold. Det første Par Aarstider er derimod væsentligt forskjelligt fra det sidste, saa at vi snarere have tvende end fire Aarstider, nemlig et koldt Halvaar fra December til Mai med en ringe Regnmængde og hyppige østlige Vinde, og et andet over fire Gange saa varmt Halvaar med en stor Regnmængde og hyppige vestlige Vinde. I sin Heelhed har vort Klima fremherskende vestlige Vinde, fugtigt og ustadigt Veir; thi i Aarets Løb herske de vestlige Vinde i 160 Døgn, og netop ligesaa stort er Regn- dagenes Antal, der dog ere mere regelmæssigt fordeelte over Aaret end hine; kun om Foraaret, i hvilket ogsaa de vestlige Vindes Hyppighed er mindst, er Regndagenes Antal mindre end i den øvrige Deel af Aaret. —