Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

16 finder en Udvei. Betragte vi den modstaaende Klippe, da ville vi see, at den danner en eensartet fast Steenmasse fra Grunden op indtil det Sted, hvor Vandet bryder frem, og at løsere Jordlag ere leirede over samme. Paa Grænd- sen imellem Steen og Jord træder Vandet frem, for at styrte sig i den i Dybet brusende Bæk; men forinden det naaer denne, er Kildens Vand atter forvandlet til Draaber lig Reg- nen, fra hvilken Kilden saavelsom Bækken har sin Oprindelse. Vi ere nu ikke længere i Tvivl om Aarsagen til den stærke Kulde, som mødte os her i Kløften; thi det er det nedstyrtende Vand, der afkjølerLuften langt under dets egen Varmegrad. Ved Faldet igjennem den betydelige Høide er Vandtæppet blevet opløst i utallige Draaber, der frembyde en stor Overflade for Luftens Paavirkning. Paa hver enkelt Vanddraabe fremkalder Luften en Fordampning og mætter sig med Fugtighed; men idet Vandet fordamper, aftager dets Varmegrad betydeligt, og det berøver ogsaa Luften endeel af dens Varme; thi enhver Fordampning er forbunden med en Indsugning af Varme i en meget betydelig Grad; en eneste Pot Vand vilde ved fuldstændigt at fordampe binde saamegen Varme, at derved 6000 Cubikfod Luft vilde kunne afkjøles 10 Grader. Derfor er ogsaa Kjølighed Fugtighedens stadige Ledsager; thi Luften søger at opløse denne, at for- dampe Vandet; men en saadan Virkning er forbunden med en Afkjøling af Luften og Vandet, og fremtræder i desto stærkere Grad, jo større Overflade Vandet under forresten lige Omstændigheder frembyder. Er Vandet forvandlet til Draa- ber, saaledes som i Regnen, i Springvandet og vort lille Vand- fald, da er dets Overflade forøget i en meget betydelig Grad; Fordampningen af Vandet og Afkjølingen af Luften foregaaer da med stor Hurtighed. Det er saaledes intet Under, at vort Thermometer i Kløften kun viser 8 Graders Varme, imedens