Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

241 sit vilde Løb, ligger denne Jismasse kold og tilsyneladende ubevægelig imellem de høie Bjerge, der omslutte den paa begge Sider. Ligesom de svømmende Jisbjerge drage langt fra deres Hjem, dethøie Norden, for at smelte i Havets varme Strømninger, saaledes træder ogsaa Sneen fra Bjergenes høieste Tinder som en sluttet Jismasse langt ned i Dalene, hvor den da træder truende frem i de menneskelige Boligers umiddelbare Nærhed og ved sit vinterlige Præg danner en vidunderlig Modsætning til Dalens frodige Vegetation. En Vold af store og smaa Klippeblokke, Steen og Gruus har leiret sig skjærmende om Gletscherens Fod og efterlader kun en snever Vei for den Vildbæk, der her har sit Udspring. Vi overskride denne Dæmning og befinde os da i Gletscherens umiddelbare Nærhed; som en brat afskaaret, krystalklar Jismasse staaer den nu for os i sin hele Vælde; talrige, dybe Kløfter tillade os at trænge ind i dens Indre, hvor vi, omringede af phantastiske Søiler og dristige Buer, byggede af det klareste Krystal, igjennem hvilket Dagslyset skinner mildt med en azurblaa Farve, nogle Øjeblikke kunne drømme om Øster- landets Pragt. Denne Jismasse, saa fredelig og ubevægelig den end maatte synes, bevæger sig ikkedestomindre jevnt og truende ned imod Dalen, og kun Solens Varme sætter en Grændse for dens videre Udbredelse ved hver Sommer at bortsmelte den nederste Deel af Samme. Langs med Gletscherens Side, hvor store Steensamlinger ligesom Dæmninger adskille den fra Bjergets steile Vægge, vandre vi op igjennem den Bjergkløft, der udfyldes af Glet- scherens nederste Deel. Af og til træde vi forsigtigt ud paa den store Jismasse for at skue ned i de ofte flere Hundrede Fod dybe Kløfter, der i stor Mængde gjennemskjære Glet- scherens hvælvede Overflade, og vi høre da Vandet, opstaaet af den smeltede Jis, bruse i Svælgets Dyb ned imod Dalen. 16