Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
241
sit vilde Løb, ligger denne Jismasse kold og tilsyneladende
ubevægelig imellem de høie Bjerge, der omslutte den paa
begge Sider. Ligesom de svømmende Jisbjerge drage langt
fra deres Hjem, dethøie Norden, for at smelte i Havets
varme Strømninger, saaledes træder ogsaa Sneen fra Bjergenes
høieste Tinder som en sluttet Jismasse langt ned i Dalene,
hvor den da træder truende frem i de menneskelige Boligers
umiddelbare Nærhed og ved sit vinterlige Præg danner en
vidunderlig Modsætning til Dalens frodige Vegetation. En
Vold af store og smaa Klippeblokke, Steen og Gruus har
leiret sig skjærmende om Gletscherens Fod og efterlader kun
en snever Vei for den Vildbæk, der her har sit Udspring.
Vi overskride denne Dæmning og befinde os da i Gletscherens
umiddelbare Nærhed; som en brat afskaaret, krystalklar
Jismasse staaer den nu for os i sin hele Vælde; talrige, dybe
Kløfter tillade os at trænge ind i dens Indre, hvor vi,
omringede af phantastiske Søiler og dristige Buer, byggede af det
klareste Krystal, igjennem hvilket Dagslyset skinner mildt med
en azurblaa Farve, nogle Øjeblikke kunne drømme om Øster-
landets Pragt. Denne Jismasse, saa fredelig og ubevægelig
den end maatte synes, bevæger sig ikkedestomindre jevnt og
truende ned imod Dalen, og kun Solens Varme sætter en
Grændse for dens videre Udbredelse ved hver Sommer at
bortsmelte den nederste Deel af Samme.
Langs med Gletscherens Side, hvor store Steensamlinger
ligesom Dæmninger adskille den fra Bjergets steile Vægge,
vandre vi op igjennem den Bjergkløft, der udfyldes af Glet-
scherens nederste Deel. Af og til træde vi forsigtigt ud paa
den store Jismasse for at skue ned i de ofte flere Hundrede
Fod dybe Kløfter, der i stor Mængde gjennemskjære Glet-
scherens hvælvede Overflade, og vi høre da Vandet, opstaaet
af den smeltede Jis, bruse i Svælgets Dyb ned imod Dalen.
16