Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

243 forsvundne; kun hist og her see vi endnu en dvergagtig Fyr eller Birk slynge sig nedtrykt henad Klippevæggen, af hvis rige Mostæppe Nordens og de høie Bjerges venlige Plante, den blomsterrige Alperose, fremtræder i Tusindtal og en kort Tid indhyller den vinterlige Natur i Foraarets rige Blomsterpragt. Kun hist og her ligger endnu Sneen skjult i Bjergenes Kløfter imod Solens Varme; thi den evige Snees Regioner hæve sig endnu et Par Tusinde Fod over vort Hoved. Vi staae ved Bredden af det udstrakte Jishav, fra hvilket Glet- scherens Jismasse har sit Udspring, og som med en svag Stigning drager sig henimod de høie, tilsyneladende over- hængende Sneebjerge, der i det Fjerne begrændse Horizonten. En tillokkende, men besværlig og ofte farefuld Vandring over denne blinkende Jismasse, der ligner et Hav, stivnet i det Øieblik, da Stormen pidsker de skummende Bølger, fører os til Gletscherens egentlige Udspring. Alt eftersom yi vandre videre over dette Jishav, forandrer Gletscherens Masse sin Beskaffenhed; den haarde Jis forsvinder meer og meer, og i dens Sted optræder en grovkornet fast Sneemasse, der danner Overgangen til den løse Snee, der dækker de høieste Dele af Bjergene. Alt fra det Fjerne høre vi Lyden af de Sneemasser, der larmende styrte fra Bjergenes sneedækkede Tinde ned af de steile Skrænter for at optages i den store Snee- og Jis- masse, som Gletscheren skal fore til Dalen, og jo mere vi nærme os denne Gletscherens egentlige Kilde, desto mere forbauses vi over den storartede Virksomhed, der hersker i disse tilsyneladende livløse, evigt sneedækkede Regioner. Ei træffe vi her Skovens svagt rislende, søvndyssende Kilder, der give den jevntflydende Bæk dens tarvelige Føde; thi i sin hele Storhed optræder Naturen ved selve Gletscherens Fødsel. Med ubestemte Mellemtider styrte Lavinerne ofte fra Tusinde Fods Høide ned i Dybet, saa at Jorden drøner ved deres 16*