Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

250 fra hvilken Aarfloden har sit Udspring, tilbagelægger omtrent 170 Fod i Aarets Løb; det er vel ikke nogen hurtig Bevægelse, men dog tilstrækkelig til i et Aarhundrede at fylde en stor Deel af den venlige Haslidal, hvis ikke Sommervarmen stadigt ved Gletscherens Fod bortsmeltede den fremtrængende Jismasse. Jo mere vi nærme os imod Dalen og Gletscherens Fod, desto mere vidner dens Masse om den Indvirkning, som Varmen udøver; Isen slutter ei mere tæt til Bjergkløftens Grund, og igjennem de store Revner, der nu fremtræd© i Mængde, kan man høre Vandet ile ned imod Dalen under den klare, snart grønne og snart azurblaae Jismasse; Gletscheren aftager betydeligt i Tykkelse, og omsider hører den pludseligt op. Her staaer den da som en mægtig, brat afskaaren og klar Jismasse midt imellem store Skove og smilende Enge; den store Mængde Steen, som den har optaget paa sin lange Vandring, leire sig i en stor Bue om Gletscherens Fod og bygge ligesom en Dæmning for dens videre Fremtrængen; men den. er kun svag i Sammenligning med Gletscherens Magt og mægter ei at standse dens Fremadskriden, naar efter en sneerig Vinter følger en kold og regnfuld Sommer; truende nærmer den store Jismasse sig da mod den selvsatte Dæmning- og trænger den saa let, som Bølgen fører Skummet mod Kysten, videre ned imod Dalen. Intet formaaer at standse Gletscherens Fremadskriden, selv store Klippeblokke vige for dens Magt, naar de ei mere ere fæstede til Bjergets Fod; thi kun for den faste Klippe, der er rodfæstet i Jordens Skjød, bøier den stærke Jismasse sig, idet den truende taarner sig op om Klippens Fod. Hvad Under da, at Skove og menne- skelige Boliger vige ærbødigt tilside for den fremadskridende Kæmpe. Først naar Solen atter i en varm Sommer optræder i sin hele Magtfuldkommenhed, da træder Gletscheren beskeden og lydløs tilbage fra sin fremskudte Stilling, da smelter Isen