Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

251 hurtigt for de brændende Straaler, og da bruser Vildbækken med forøget Kraft; men den fremskudte Dæmning lader Gletscheren blive staaende som Tegn paa, hvorvidt dens Herredømme har strakt sig. -- Fjernt i det høie Norden gjenfinde vi de samme Forhold som i Alpernes venlige Dale; men imedens her Sneegrændsen ligger 8600 Fod over Havet, synker den alt ved Europas nordligste Kyster over 6000 Fod dybere, og imedens Alpernes laveste Gletscher, den nedre Grindelwaldgletscher, alt standser sin stærkt fremskudte Jismasse i 3000 Fods Høide over Havet, gaae Gletscherne i det høie Norden lige ned til Havets Overflade, saa at Bølgerne undergrave den udskudte Jismasse; berøvet sit Fodfæste, styrter denne sig i Bølgernes Favn og følger da svømmende Havets Strømning. Mægtige ere de Jismasser, der paa denne Maade tilflyde Havet fra det høie Norden, hvor disse Dannelser ofte foregaae over hele Landstrækninger og ikke udelukkende knytte sig til høie Bjerge, saaledes som Tilfældet er i de varmere Jordstrøg; thi jo koldere Klimaet er, desto dybere sænke ogsaa de evige Snee- og Jisregioner sig ned mod Jordens og Havets Overflade: og Aar ud og Aar ind sender Polarhavet sine kæmpemæssige Jisbjerge med Havets Strømninger til det fjerne Syden. Det er navnlig Spitsbergen og Grønland, der forsyne den nordlige Deel af Atlanterhavet med svømmende Jisbjerge. I Baffinsbugtens hele Omgivelse og Nord for samme træde Gletscherne i talrig Mængde ned til Havet og vise ofte en andetsteds ukjendt Størrelse. Saaledes skyder Humboldt- Gletscheren, der er beliggende paa Grønlands Vestkyst imellem den 79de til 80de Bredegrad sin 14 Miil brede og 500 Fod høie Jismasse ud i Havet, hvor den, følgende den kolde Strøm, der fra Polarhavet drager mod Syd igjennem Baffinsbugten til Atlanterhavet, omsider smelter under en varmere Sol end