Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

252 den, under hvilken den blev dannet. Ringe er kun den Deel af Jismassen, der viser sig for Øiet i Sammenligning med deny der skjules i Havets Dyb; thi den svømmende Jisraasse synker, ligesom ethvert svømmende Legeme, saa dybt i Vandet, at Vægten af det Rumfang Vand, hvis Plads det indtager, netop vikle være ligesaastor som hele Legemets Vægt; da nu Isens Vægtfylde er 9/io Deel af Vandets, vil Jisbjerget altsaa synke saa dybt, at netop 9/io Deel af dets hele Masse ligger under Havets Overflade. Og dog kneise de ofte til en Høide af flere Hundrede Fod op over Havet! Særligt beskyttede ere den nordlige Halvkugles Have i Forhold til den sydliges mod $sse for Skibsfarten saare uvel- komne Gjæster; thi imedens hist Asiens og Amerikas, kun ved det smalle Behringsstræde adskilte Fastlande afsondre det nordlige Polarhav fra de andre Verdenshave og kun tilstæde en Forbindelse langs Grønlands Kyster, ere derimod Verdens- havene aabne modSyd og staae der i umiddelbar Forbindelse med det sydlige Polarhav, fra hvilket de svømmende Jisbjerge uhindrede kunne drage mod Æqvator. Men ikke alene i denne Henseende har Naturen begunstiget den nordlige Halv- kugles Have; thi imedens paa den sydlige Halvkugle Jisbjerge endnu mødes paa Steder, hvis Afstand fra Æqvator'ei er større end Middelhavets, har Naturen derimod i Atlanterhavets nordlige Deel sat en Skranke, udover hvilken Jisbjergene fra det nordlige Polarhav ei let kunne skride; thi ankomne til Breden af Newfoundland fanges de af Golfstrømmens mægtige Arm, der strækker sig tværs over Atlanterhavet fra Vest til Øst, og hurtigt synke de da i Bølgernes Favn, idet de smelte i Golfstrømmens varme Vand. — Saaledes vender altsaa omsider Alt, hvad Atmosphæren lidsondrer som Regn, Snee og Jis, atter tilbage til Havet,.