Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

18 betragte Naturens Handlinger, ved Skridt for Skridt at for- følge den i dens Enkeltheder, ved at forsøge at tolke de Svar, som Naturen giver paa simple og fornuftige Spørgs- maal , lærer man efterhaanden at forstaae Naturens Sprog, og Naturlæren er Sprogets Grammatik. Ved ethvert Forsøg, som Physikeren, Chemikeren, Physiologen, kort enhver Naturfor- sker anstiller, opkaster han Naturen et Spørgsmaal, og den, som spørger klart og tydeligt, faaer et lignende Svar; men netop i Maaden at spørge og at opfatte Svaret viser sig For- skerens Talent; snart forfølger han skarpt en bestemt Ret- ning i sine Spørgsmaal, uden at lade sig føre paa Afveie ved tilfældigt af Naturen givne, forviklede Svar, snart opfanger han i disse det skjulte Lysglimt, forsøger derved at trænge ind paa et nyt Gebeet og aabne sine Aandsbeslægtede en ny Ret- ning for deres Virksomhed. Uendelige i Antal ere de Erfa- ringer, paa hvilke vor nuværende Kundskab om Naturens almindelige Love beroer, og dog vide vi kun Lidet af det Meget, der endnu staaer tilbage at udgrandske; vi have kun arbeidet os igjennem nogle Sider af Naturens store Bog, i hvil- ken hver Linies Fortolkning fordrer mange Mænds hele Arbeide. Tre Secunder er Stenen om at falde fra Klippens Rand til Svælgets Dyb, lød Svaret paa vort Spørgsmaal om Af- grundens Dybde. Naturlæren oplyser os om Betydningen af dette Svar; den lærer os, at ethvert frit faldende Legeme i eet Secund vil naae en Dybde af 152/s Fod, imedens det i to Secunder vil tilbagelægge en 4 Gange, i tre Secunder en 9 Gange, i ti Secunder en 100 Gange saa lang Strækning som i det første Secund. Kunde vi altsaa ligefrem anvende denne Sætning, da maatte Afgrundens Dybde være 9 Gange 15-/3 Fod eller 141 Fod; thi man finder Længden af den Vei, som et frit faldende Legeme gjennemløber i et vist Antal Secunder, ved at multiplicere Secundernes Antal med sig selv og