Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

19 dernæst med 153/s Fod eller det Rum, som Legemet gjennemkber i det første Secund. Men denne Sætning gjæl- der kun om det frie Fald, det vil sige, naar Intet hindrer det faldende Legemes frie Bevægelse ; men, naar Stenen falder i Luften, gjør denne Modstand imod Stenens Bevæ- gelse og formindsker dens Fart i en desto stærkere Grad, jo hurtigere Stenen bevæger sig. Derfor er den Dybde, vi have fundet, ikke aldeles nøiagtig; thi paa Grund af Luftens Mod- stand vil Stenen i den givne Tid ikke have naaet den beregnede Dybde. Imidlertid er Forskjellen ikke meget stor, naar man lader tunge Legemer falde, eller rettere sagt Lege- mer, som i Forhold til deres Størrelse veie meget; en Cu- biktomme Bly veier 101/« Gange saa meget som en Cubik- tomme Vand, Blyets Vægtfylde er K)1/« Gange Vandets; thi med Ordet Vægtfylde betegner Physikeren netop Forhol- det imellem Vægt og Rumfang af et Legeme. Jo større Vægt et Legeme har i Forhold til det Rum, som det indta- ger, desto større er dets Vægtfylde. Tage vi derimod Lege- mer af en ringe Vægtfylde, f. Ex. Træ eller Mos, da ville vi finde, at Luften forsinker dem betydeligt i Faldet. En Haandfuld Mos vilde maaskee bruge 20 Secunder til at falde ned til den Dybde, som Stenen naaet i 3 Secunder; saame- get stærkere er Luftens Modstand paa det lettere Legeme. Tænke vi os Luften et Øieblik borte, da vilde alle Legemer falde til Jorden med ligestor Hastighed, da vilde selv det lette Duun i ligesaa kort Tid naae ned i Dybet som den tunge Blyklods; men under almindelige Forhold viser sig en stor Forskjel. Luftens Modstand er ligestor for alle Legemer af samme Størrelse og Form, f. Ex. for ligestore Kugler, men jo tungere Kuglen er, desto større er den Kraft, med hvilken den falder, og desto mindre forslaaer Luftens Mod- stand. J vor Beregning over Afgrundens Dybde ville vi ikke 2*