Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1856

Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 287

UDK: 50 GL.

DOI: 10.48563/dtu-0000088

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
259 man tyder af Himlens Phænomener, nu er det Verdens Fortid, som Videnskaben lærer os at læse i Stjernernes Regioner. Alt, hvad vi iagttage paa Stjernehimlen, tilhører For- tiden; vi have intet Middel til vor Raadighed, ved hvilket vi kunne skaffe os Kundskab om, hvad der i dette Øieblik foregaaer paa et bestemt Sted i Verdensrummet, men vi maae taalmodigt vente, indtil Budskabet kommer til Jorden; og langsomt iler dette igjennem Verdensrummet; langsomt, naar vi tage Hensyn til de store Afstande, som det skal gjennem- løbe, men hurtigt, naar vi sammenligne dets Flugt med Bevægelserne paa Jordens Overflade. Det er Lyset, som synliggjør os Verden og bringer os Efterretning fra dens fjerneste Egne. I lige Linier gjennemkrydser det i alle Ret- ninger Verdensrummet med en Hastighed, om hvilken vi ikke let kunne danne os noget Begreb: 42000 Miil gjennemløber Lyset i eet Secund! Forsvindende ere alle Afstande paa Jorden i Sammenligning med denne Hastighed, og selv Jordens hele Omkreds er kun Vs Deel af det Rum, som Lyset gjennemløber i eet Secund. Paa Jorden kan altsaa Øiet følge med Tiden, men anderledes forholder det sig i det store Verdensrum; der formaaer Øiet kun at opfatte Fortiden, og meget vilde vi feile, naar vi vildledte af Forholdene paa Jorden vilde antage, at Alt det, som Øiet formaaer at opdage i det store Rum, virkeligt tilhørte Nutiden. Over otte Minutter behøver Lyset for at ile fra Solen til Jorden og over 4 Timer for at naae Planeten Neptun. Efter en Uges Forløb er det ankommet til Cometernes sandsynlige Grændse, men det iler stedse fremad i lige Linie mod Stjernehimlens Dyb. I trende Aar fortsætter Sollyset sin iilsomme Flugt igjennem det øde Verdensrum, forinden det naaer den nærmeste af Himlens Stjerner, og ligesaa lang Tid vil altsaa medgaae, forinden det Lys,, der i dette Øieblik udsendes fra den os nærmeste lille 17*