Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

259 man tyder af Himlens Phænomener, nu er det Verdens Fortid, som Videnskaben lærer os at læse i Stjernernes Regioner. Alt, hvad vi iagttage paa Stjernehimlen, tilhører For- tiden; vi have intet Middel til vor Raadighed, ved hvilket vi kunne skaffe os Kundskab om, hvad der i dette Øieblik foregaaer paa et bestemt Sted i Verdensrummet, men vi maae taalmodigt vente, indtil Budskabet kommer til Jorden; og langsomt iler dette igjennem Verdensrummet; langsomt, naar vi tage Hensyn til de store Afstande, som det skal gjennem- løbe, men hurtigt, naar vi sammenligne dets Flugt med Bevægelserne paa Jordens Overflade. Det er Lyset, som synliggjør os Verden og bringer os Efterretning fra dens fjerneste Egne. I lige Linier gjennemkrydser det i alle Ret- ninger Verdensrummet med en Hastighed, om hvilken vi ikke let kunne danne os noget Begreb: 42000 Miil gjennemløber Lyset i eet Secund! Forsvindende ere alle Afstande paa Jorden i Sammenligning med denne Hastighed, og selv Jordens hele Omkreds er kun Vs Deel af det Rum, som Lyset gjennemløber i eet Secund. Paa Jorden kan altsaa Øiet følge med Tiden, men anderledes forholder det sig i det store Verdensrum; der formaaer Øiet kun at opfatte Fortiden, og meget vilde vi feile, naar vi vildledte af Forholdene paa Jorden vilde antage, at Alt det, som Øiet formaaer at opdage i det store Rum, virkeligt tilhørte Nutiden. Over otte Minutter behøver Lyset for at ile fra Solen til Jorden og over 4 Timer for at naae Planeten Neptun. Efter en Uges Forløb er det ankommet til Cometernes sandsynlige Grændse, men det iler stedse fremad i lige Linie mod Stjernehimlens Dyb. I trende Aar fortsætter Sollyset sin iilsomme Flugt igjennem det øde Verdensrum, forinden det naaer den nærmeste af Himlens Stjerner, og ligesaa lang Tid vil altsaa medgaae, forinden det Lys,, der i dette Øieblik udsendes fra den os nærmeste lille 17*