Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

260 Fixstjerne, kan møde vort Øie og bringe os Efterretning om Stjernens nuværende Tilstand. Men naar Lyset behøver 3 Aar for at naae fra den nærmeste Fixstjerne til vort Øie, hvor lang en Tid maa det da ikke udfordre for at ile os imøde fra Verdensrummets fjerneste Egne! Melkeveiens yderste Stjerner befinde sig saa fjernt fra vor Jord, at Lyset, behøver halvtredietusinde Aar til at gjennemløbe denne Afstand, og dog ere Melkeveiens utallige Stjerner de, der ligge os nærmest af alle. Men Tusinder Gange dybere mægter det væbnede Øie at trænge ind i Verdensrummet, og der finder det Verdener saa fjerntliggende, at Lyset bruger Millioner af Aar for at ile fra dem til vort Øie. Hvad Lyset meddeler os om hine Verdener, det er altsaa ikke deres nuværende Tilstand, men den, i hvilken disse Stjerner befandt sig i det Øieblik, da den Lysstraale, der netop nu træffer vort Øie, forlod disse fjerne Egne; og Efterretningernes Ælde er altsaa netop i samme Grad større, som Stjernerne ere fjernere. I Stjernerne kunne vi altsaa læse Verdens Historie. Jo dybere vi mægte at trænge ud i Verdensrummet, desto længere kunne vi ogsaa skue tilbage i Tiden, og jo fuldkomnere et Billed vore Kikkerter formaae at give os af Himlens høist forskjellige Stjerner, desto fuldstændigere ville vi kunne skrive den Historie, til hvilken enhver af Himlens talløse Stjerner bidrager sin Deel. — Lad os lytte til, hvad Stjernerne fortælle om Verdens tidligere Tilstand! Fjernt i Verdensrummets Dyb, paa de mørke Steder af Himlen, hvor selv det væbnede Øie ei for- maaer at opdage nogen Stjerne, viser den mægtige Kikkert os Verdensrummets Skyer, svagt lysende og uregelmæssigt begiændsede Taagemasser; de ere saa fjernt fra vor Jord, at vi ei mægte at bestemme deres Afstand, og den Form, i hvilken de nu vise sig for os, er maaskee den, i hvilken de for