Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

261 Millioner Aar tilbage befandt sig; thi saa længe har sikkert den Lysstraale, som vi nu opfatte, været underveis fra hine fjerne Egne af Verdensrummet. Ubegribeligt store ere de Rum, som disse Taagemasser indtage; thi uagtet den betydelige Afstand vise de sig dog med en stor Udstrækning i Længde og Brede, ja en enkelt af dem dækker endog en 30 Gange saa stor Plet af Himlen som den, Maanen indtager. Snart vise de sig som en eensformigt lysende Taage, der jevnt fortaber sig i Himlens Lys, snart derimod -i de forunderligste uregelmæssige Former, lig Skyen, naar den pidskes af den heftige Vind. Men ligesom Skyens Taagemasse ei til evig Tid hævder sin Tilstand, men fortættes til Draaber, saaledes undergaae ogsaa Verdensrummets Skyer en jevnt fremad- skridende Forandring, idet disse Taagemasser fortætte sig til Stjerner. Vel kunne vi fra Aar til Aar iagttage Foran- dringer i Verdensskyernes Form; men over overordentlig lange Tidsrum maatte Iagttagelserne fortsættes, naar vi skulde for- følge denne Dannelse ved en enkelt Taagemasse. Derfor lade vi Øiet glide fra den ene Verdenstaage til den anden, og vi ville da kunne følge Udviklingen fra den oprindeligt eensformige Tilstand til den fuldtudviklede Stjerne; thi deels ligge de os ikke alle lige fjernt, deels skrider den stjerne- dannende Virksomhed vel ikke overalt i Verdensrummet frem med samme Hurtighed. Og vi see da, hvorledes den eens- formigt lysende Taage efterhaanden begynder at dele sig, hvorledes Lyset slukkes paa enkelte Steder, imedens det vinder i Styrke paa andre, saa at den jevntfordeelte Taagemasse samler sig i Grupper af Skyer, imellem hvilke det mørke Verdensrum kommer tilsyne; Omdannelsen skrider videre frem, den store Taagemasse deler sig i enkelte adskilte Dele, der dog undertiden endnu forenes ved meget fine, lysende Baand som et Tegn til, at de have samme Oprindelse. Men ogsaa