Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

266 rum, der ere forløbne fra den Tid, da hine fjerne Verdener begyndte at sprede Lys, indtil vore Dage; maaskee vil først i kommende Tider Diet formaae at skimte Lys der, hvor nu Himlen viser det dybeste Mørke, og maaskee først da, naar Solen og Himlens første Stjerner alt have slukt deres Lys. — Saaledes som Stjernehimlen viser sig for os nu, har den ei været for Aartusinder tilbage, og den vil ei heller vise sig saaledes for kommende Slægter. Alle Himlens Stjerner ere foranderlige, ikke alene med Hensyn til deres Plads, men ogsaa i Henseende til deres Lysstyrke; og naar vi ikke desto- mindre kalde dem Fixstjerner, da er det fordi disse Foran- dringer kun blive ret tydelige i Løbet af meget lange Tids- rum. Imedens mange af Himlens Stjerner og lysende Taa- ger tiltage i Lysstyrke, ere der andre, hvis Lys svinder med Aarene, og hvor tidligere en klart skinnende Stjerne viste sig, opdager Kikkerten endnu kun et svagt lysende Punkt. Men i Almindelighed foregaaer disse Forandringer langsomt, og kun en sjelden Gang dukker pludseligt en Stjerne frem paa den natlige Himmel. Den berømteste af disse pludseligt frem- traadte Stjerner er den, der viste sig for Thygo Brahe den Ilte November 1572 i Stjernebilledet Cassiopeia; den lyste i den første Maaned med en Glands lig Venus, naar denne er smukkest; men lidt efter lidt svandt denne overordentlige Glands, og allerede i Marts 1574 var den ei mere synlig for det uvæbnede Øie; Kikkerten var dengang endnu ikke opdaget, og for Øiet viste sig kun en mørk Plet i Melke- veien paa det Sted, hvor Stjernen havde siddet. Ligesom denne, ere de fleste af de pludseligt fremtraadte Stjerner atter forsvundne for Øiet, men ogsaa kun for dette; thi i Virke- ligheden befinde disse Kloder sig endnu i Verdensrummets Mørke og ere kun skjulte for Øiet, fordi de ei ere selvly- sende ligesom Himlens øvrige Stjerner. I det store Verdens-