Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

268 os muligt ved de Forhold, som fremstille sig for os, at danne os en nogenlunde klar Forestilling om, hvorledes For- holdene have ordnet sig i vore snevrere Omgivelser, i vort Planetsystems Omraade. Og hvilken har vel Verdens tid- ligste Tilstand været? Mon ikke hine fjerne lysende Taage- masser kunne give os et Billed af Materiens Fordeling i Ver- densrummet i de ældste Tider? Thi disse Egne ligge os saa fjernt, at det, vi nu tro at see hist i Verdensrummets Dyb, er et Udtryk for den Tilstand, i hvilken dette befandt sig i ubegribeligt fjerne Tider; og have vi først gjort os for- trolige med den Tanke, at hine Taagemasser ere et Billed af Verdens Tilstand i den fjerneste Fortid, da vilde vi med Let- hed kunne læse Hovedtrækkene af Verdensrummets Historie paa selve Stjernehimlen, hvor vi see disse Taagemasser ud- vikle sig til klart lysende Stjerner. Hvad vi der læse, er omtrent Følgende. I den fjerneste Fortid har Stoffet, som nu danner Stjer- nernes og alle Kloders Masse, været mere eller mindre regel- mæssigt fordeelt over Verdensrummet, i hvilke Kloderne nu kun findes i overordentligt store Afstande. Ringe maa altsaa Materiens Tæthed have været i hine fjerne Tider, saa ringe, at vi ei vilde være istand til at opdage et Stof saa flint som den Damp, der dengang fyldte Rummet. Og i denne Tilstand var Verden indhyllet i et fuldstændigt Mørke; in- gen Lysstraale havde endnu tiltraadt sin ubegrændsede Flugt; thi først efterhaanden som den eensformige Masse samlede og fortættede sig til afsondrede Skyer, opstod Lyset, og først fra den Tid skrive sig de Oplysninger om Verdens Udvikling, som Stjernehimlen formaaer at aabenbare. Vel kunne vi nu og da spore Tilstedeværelsen af Taagemasser, der usynligt svæve omkring i Rummet, idet de for en Tid svække Stjer- nernes Lys; men disse mørke Skyer tilhøre efter al Sand-