Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1856

Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 287

UDK: 50 GL.

DOI: 10.48563/dtu-0000088

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
270 masser; men enhver af disse fortættede sig yderligere, aftog i Størrelse, men vandt i Lysstyrke, indtil der omsider dan- nede sig en Stjerne i hver af disse klodeformige Taagemas- sers Sted. Saaledes opstode da de talrige Stjernegrupper, som vise sig tilsyneladende i Melkeveiens Nærhed, saaledes dan- nede sig Melkeveien selv; thi alle dens Stjerner have tidligere været Dele af en Verdenssky, der omfattede det Rum, over hvilket Melkeveiens Stjerner ere fordeelte. Mangfoldige Mellemtilstande har enhver af disse klodeformige Skyer maattet gjennemgaae, forinden den fortættede sig til en klartlysende Stjerne, og Himlen viser os disse Overgange i de planetariske Taager og i Taagestjernernes forskjellige For- mer. Nu og da fortættede en saaclan Sky sig ikke til en enkelt Stjerne, men flere dannede sig samtidigt af den samme lille Taagemasse, og de forbleve da nøie forbundne og omkredse hiinanden som et Tegn paa deres fælles Oprindelse. Af saa- danne Dobbeltstjerner viser Himlen os mange; de have en eiendommelig Interesse derved, at man af deres Omløbstid, deres Afstande og tilsyneladende Størrelse kan beregne deres Vægt og deres Tæthed; og det viser sig da, at disse Kloder, hvis Vægt langt overgaaer S.olens hele Vægt, ere dannede af en Masse, der er mangfoldige Gange mindre tæt end den fineste Damp, som vi kjende paa Jorden. Lad os forfølge een af disse klodeformige Taagemassers fuldstændige Udvikling! Den høie Varmegrad, som den frem- adskridende Fortætning af den fiintfordeelte Materie frem- bragte, virkede hemmende paa selve Klodens Fortætning; thi ved Varmen udvides de dampformige Stoffer stærkt, og først efterhaanden som det store Overmaal af Varme kunde ud- strømme til Verdensrummet, kunde Kloden yderligere fortætte sig. Men Fortætningen bevirkede ikke alene en Formind-