Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

Forfatter: Julius Thomsen

År: 1856

Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 287

UDK: 50 GL.

DOI: 10.48563/dtu-0000088

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 300 Forrige Næste
280 Indflydelse paa den smeltede Klode, da maa denne Forkla- ring være almeengyldig for det hele Planetsystem. Men hvis man endda ikke vilde være tilbøielig til at antage en saadan Udtydning af Klodernes Form, hvis man vilde paastaae, at denne Afvigelse fra Kugleformen muligviis kunde have en anden ukjendt Aarsag og ikke maatte være noget Beviis for, at Planeterne tidligere have været smeltede Kloder, da gaaer Naturforskeren endnu et Skridt videre, da beviser han, at den Form, som Jorden og de øvrige Planeter have, og som for de forskjellige Kloder uligemeget afviger fra Kugleformen, netop er den Form, som en Draabe af Planetens Vægt og Størrelse maatte antage, naar den dreiede sig om sin Axe med en Hastighed lig den, der er Planeten egen. — Vende vi nu vort Blik fra Jorden mod Planetsyste- mets øvrige Kloder, da ville vi finde utallige Forhold, der vidne om Rigtigheden af den Anskuelse om Planetsystemets Udvikling, som vi nu have gjort os fortrolige med, og som først blev udtalt af den tydske Philosoph Kant og senere udviklet i sine Conseqventser af den franske Lærde Laplace. Betragte vi først Bevægelserne, da bemærke vi strax, at alle Planetbaner meget nær ligge i et og samme Plan, og det er let at indsee, at dette maatte blive Følgen af den Maade, paa hvilken vort Planetsystem har udviklet sig af den oprindelige Taagemasse; thi denne antog ved den omdreiende Bevægelses Indflydelse en stærkt fladtrykt Form, omtrent som det dob- belt hvælvede Glas i Kikkerten, og de Ringe, som efterhaan- den afsondrede sig af den store Klode og senere udviklede sig til Planeter, maatte derfor alle komme til at svæve i Forlængelsen af den oprindelige Klodes Æqvator; men de maatte tillige alle bevæge sig om Centralkloden i samme Retning, i hvilken denne dreiede sig om sin egen Axe, der