Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
280
Indflydelse paa den smeltede Klode, da maa denne Forkla-
ring være almeengyldig for det hele Planetsystem. Men hvis
man endda ikke vilde være tilbøielig til at antage en saadan
Udtydning af Klodernes Form, hvis man vilde paastaae, at
denne Afvigelse fra Kugleformen muligviis kunde have en
anden ukjendt Aarsag og ikke maatte være noget Beviis for,
at Planeterne tidligere have været smeltede Kloder, da gaaer
Naturforskeren endnu et Skridt videre, da beviser han, at den
Form, som Jorden og de øvrige Planeter have, og som for
de forskjellige Kloder uligemeget afviger fra Kugleformen,
netop er den Form, som en Draabe af Planetens Vægt og
Størrelse maatte antage, naar den dreiede sig om sin Axe
med en Hastighed lig den, der er Planeten egen. —
Vende vi nu vort Blik fra Jorden mod Planetsyste-
mets øvrige Kloder, da ville vi finde utallige Forhold, der
vidne om Rigtigheden af den Anskuelse om Planetsystemets
Udvikling, som vi nu have gjort os fortrolige med, og som
først blev udtalt af den tydske Philosoph Kant og senere
udviklet i sine Conseqventser af den franske Lærde Laplace.
Betragte vi først Bevægelserne, da bemærke vi strax, at alle
Planetbaner meget nær ligge i et og samme Plan, og det er
let at indsee, at dette maatte blive Følgen af den Maade, paa
hvilken vort Planetsystem har udviklet sig af den oprindelige
Taagemasse; thi denne antog ved den omdreiende Bevægelses
Indflydelse en stærkt fladtrykt Form, omtrent som det dob-
belt hvælvede Glas i Kikkerten, og de Ringe, som efterhaan-
den afsondrede sig af den store Klode og senere udviklede
sig til Planeter, maatte derfor alle komme til at svæve i
Forlængelsen af den oprindelige Klodes Æqvator; men de
maatte tillige alle bevæge sig om Centralkloden i samme
Retning, i hvilken denne dreiede sig om sin egen Axe, der