Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

281 tillige er det hele Planetsystems; thi denne Bevægelsesretning havde Materien, forinden Ringene løsnede sig fra Centralkloden. Derfor bevæge alle Planeter sig i samme Retning omkring Solen og netop i den Retning, i hvilken denne dreier sig om sin Axe, og det Samme er Tilfældet med Maanernes Be- vægelser med Hensyn til Planeten; det er et Tegn til, at alle disse Bevægelser have en fælles Oprindelse. Naar vi ved Midnatstid rette vort Blik mod Syd, kunne vi let danne os et Begreb om Bevægelserne i vort Planetsystem; thi Alt be- væger sig da fra Høire til Venstre; Jorden om sin Axe, Maanen om Jorden, Jorden og alle Planeter om Solen; kun tilsyneladende dreier sig da Himlen med alle sine Stjerner i modsat Retning, som en Følge af Jordens Omdreining, kun tilsyneladende forskyde Planeterne sig nu og da i modsat Retning imellem Stjernerne , som en Følge af Jordens Bevæ- gelse i sin Bane. Anderledes forholder det sig derimod med Cometerne; de ere ei bundne til den smalle Deel af Verdens- rummet, i hvilken Planetsystemets øvrige Kloder findes, men omkredse Solen i alle Retninger til Tegn paa, at disse luftige Kloder have en anden Oprindelse end Planeterne og deres Maaner. Næsten kunde man være tilbøielig til at an- tage, at disse forunderlige Kloder, der kunne give os et svagt Begreb om Materiens fiintfordeelte Tilstand i Verdens første Ti- der, have været omflakkende , hjemløse smaa Verdenstaager, som Solen paa sin Vandring imellem Himlens Stjerner havde samlet i det store Verdensrum og fængslet til sin mægtige Masse. Endnu have vi kun betragtet een Udviklingsmaade for de Ringe, der i Planetsystemets første Tider dannede sig af Centralklodens og Planeternes Masse, nemlig den, ved hvil- ken Ringene fortættede sig til- Planeter eller Maaner; men