Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet

282 vort Planetsystem frembyder endnu andre Forhold. Flere af disse Ringe have modstaaet den Virkning, der fortættede de øvrige til kugleformige Kloder. Een af dem er mægtig i Udstrækning og omslutter Solen i en Afstand større end Jor- dens, det er den Ring, fra hvilken Zodiakallyset har sin Op- rindelse ; den er bygget af det fineste Stof lig det, vi gjenfinde i Cometernes Hale; men imedens det er tvivlsomt, om denne Ring oprindeligt har tilhørt vort Planetsystem, eller om det er en Tribut, som Solen har aftvunget den Deel af Verdens- rummet, igjennem hvilket den, ledsaget af sine talrige Pla- neter, er vandret i Tidens Løb, kunne vi derimod paavise tiende Ringe af anden Orden, om hvilke vi med Bestemthed vide, at de ere opstaaede af vort Planetsystems egen Masse, og som saaledes staae som det mærkværdigste Mindesmærke fra Udviklingens tidligste Dage. Disse tre Ringe omslutte Saturn og ere de sidste Ringe, som denne Planet har afsat, forinden dens øvrige Masse fortættede sig til en enkelt Klode; de første otte Ringe, som denne Planet dannede, bleve dens Maaner, idet de fortættede sig til Draabeformen; men de tre sidste Ringe modstode Centrifugalkraftens og’ den almindelige Tiltræknings forenede Virkning: thi de vare stillede under gunstige Forhold til Planeten, fra hvilken de vare løsnede, saa at disse Kræfter kun fortættede dem til flade hiinanden omsluttende Ringe, i hvis Midte Planeten har sin Plads; de dreie sig om denne i samme Retning, i hvilken Maanerne løbe om Planeten, i samme Retning, i hvilken denne dreier sig om sin Axe. Selv om vort Planetsystem ei havde beva- ret et saadant Minde fra hine fjerne Tider, vilde vi i Taage- pletternes Regioner kunne overtyde os om, at Ringformen har været en almindelig Overgangsform i Verdens Udvikling; thi d e r see vi lysende Ringe omslutte mægtige klodefor-