Vandringer paa Naturvidenskabens Gebet
Forfatter: Julius Thomsen
År: 1856
Forlag: Forlagt af C. A. Reitzels Bo og Arvinger.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 287
UDK: 50 GL.
DOI: 10.48563/dtu-0000088
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
72
Stoffer, der danne dens Hovedbestanddel. Ere ikke Kalken,
Sandet og det rene Leer meer eller mindre lyse Jordarter?
Jordbundens mørke Farve hidrører fra forstyrrede Plantedele, den
skyldes de meget kulrige Stoffer, som danne sig ved Plan-
ternes Forraadnelse, og som meer eller mindre antage Kullets
mørke Farve. Saaledes bidrager da den undergaaede, den
henvisnede Plante i det næste Foraar til at fremskynde Ud-
viklingen af en ny Plantevæxt. Alle de Rødder, der nu
stikke i Jorden paa den afmeiede Kornmark, blive pløiede
ned, opløses efterhaanden og meddele Jorden en mørkere
Farve, der i den næste Vaar bevirker, at Jorden hurtigt be-
fries fra Sneevandet og opvarmes stærkt, saa at Frøet, der er
faldet til Jorden, hurtigt vækkes til en kraftig Livsvirksomhed.
Saaledes see vi da, at Sneens hvide og Kullets sorte
Farve ikke ere Resultaterne af et lunefuldt Spil af Naturen,
men at de staae i den reneste Harmonie med disse Stoffers Be-
stemmelse. Imedens Sneen ruger over Jorden for at forhindre
dennes Afkjøling, er den ved sin hvide Farve beskyttet imod
Solens Virkning, imedens Kullet meddeler Jorden en mørk
Farve, for at den i Foraarets Løb kan drage fuldstændig Nytte
af Solens Lys og Varme.
Medens Jorden om Vinteren ifører sig en lys og om
Sommeren en mørk Klædning, kunne man være fristet til at
sige, at dens Beboere vælge den modsatte Dragt, saa at for
disse de mørke Farver blive Vinterens og de lyse Sommerens;
de drage derved om Vinteren fuld Nytte af Sollysets opvar-
mende Kraft, imedens de i den varme Aarstiå ere beskyttede
imod en altfor stærk Opvarmning. Ravnen, som om Vinteren
hopper omkring paa Sneen, Storken, som vader om i Mo-
serne, og Svanen, der gynger paa Søen, ere iførte de samme
Farver, som vi vilde være tilbøielige til at vælge.