Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

97 parallele med Glidefladernes to Retninger, og opløses da dens Vægt efter disse, vil den ene af de to Composanter være Trykket paa Elementet, som altsaa kun afhænger af Søjlens Højde. Heraf følger da, at Trykkene overalt i Massen kun afhænge af Dybden under Overfladen, hvilket netop var det, der karakteriserede den ubegrændsede Jord- masse. — Det samme vil kunne udledes af Differential- ligningen for Glidekurverne eller lettere for de isostatiske Kurver. Ved Ræsonnement kan det ogsaa indses, at Glide- kurverne maa være krumme, naar Væggens Retning ikke er den ved det foregaaende bestemte. Hvor de udgaa fra Væggen, maa de nemlig, naar Frictionsvinklen ep' er lig 99, med den danne Vinklen----------<p, medens de i længere Af- stand derfra, i Skjæringspunktet med Jordoverfladen, til- nærmelsesvis maa have samme Retning som i den til Siderne ubegrændsede Jordmasse. — Forsøg vise det samme. Audé bestemte ved Kantring af Væggen Skjæringslinien imellem Brudfladen og Jordoverfladen og lagde derefter igjennem denne og Væggens nedre Kant i den samme Jordmasse en Plan med en Frictionscoefiicient lig eller lidt mindre end i Jordens Indre; Trykket paa Væggen fandtes herved for- mindsket, hvilket ganske naturligt forklares, ved at Brud- fladen har været concav imod denne. Leygue fandt lige- ledes Brudfladen krum, men antog den convex imod Væggen. For en vilkaarlig given Væg viste han, at det geometriske Sted for Skjæringspunkterne mellem de fra dens øverste Punkt udgaaende, forskjelligt heldende Overflader og de respective, ved den første Ligevægtsforstyrrelse dannede, Brudflader gjennem dens Fod tilnærmelsesvis er en under 71 Vinklen — mod Horizontalen heldende Plan; at imidlertid 4 Brudfladen, efterhaanden som Udskridningen finder Sted, altid foroven vil dreje sig mere og mere indefter i Jord- massen, der ved den totale Deformation stræber at indstille sig med den naturlige Skraaning; og at det geometriske Sted for Skjæringspunkterne mellem Brudlinierne svarende til denne totale Deformation —, der dog ikke har Betyd-