Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

Friction og Cohæsion. Løse Systemer. Friction og Cohæsion. § 1. I de løse Systemers Theori er det en af Hoved- vanskelighederne paa den rette Maade at tage Hensyn til de passive Kræfter Frictionen og Cohæsionen. Det er Til- stedeværelsen af disse og den deraf følgende mindre fuld- komne Bevægelighed af Systemets mindste Dele, der karak- teriserer det som fast i Modsætning til de flydende Legemer; men paa den anden Side skyldes det den forholdsvis svage Cohæsion og derfor større Bevægelighed, at det maa be- tegnes som løst i Modsætning til de i snævrere Forstand faste, elastiske eller leddede Systemer. Herved forudsættes almindelig i Jordtrykstheorien en i det væsentlige homogen Masse, hvis mindste bevægelige Dele ere de physiske Differentialer, Moleculerne, der uden Brud paa Continuiteten kunne glide paa hinanden og for- skydes i det uendelige paa alle mulige Maader. De løse Systemer, som man i Praxis har at gjøre med, ere imidlertid af en anden Natur, idet de mindste bevægelige Dele ikke ere uendelig smaa, men enten som Stenene i Murværker eller Jordpartiklerne i Jordværker have en endelig Størrelse og derfor ogsaa selv kunne være i Besiddelse af forskjellige Egenskaber efter deres moleculære Sammensætning. Medens de uelastiske eller elastiske Legemers Theori kun behandler et enkelt Complex af Moleculer, omfatte de leddede Systemer flere saadanne Complexer, der ved visse Baand ere for- bundne til et Hele, og de løse Systemer dh Samling af dem uden al indbyrdes Forbindelse. Hvert enkelt af de 1