Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier
Forfatter: P. Vedel
År: 1889
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 110
UDK: 693
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i
I
I«
*
2
bevægelige Elementer er altsaa et mere eller mindre elastisk
Legeme og maa derfor ogsaa være underkastet de alminde-
lige for et saadant gjældende Love, specielt ogsaa Elastici-
tetsloven ; men imellem dem indbyrdes virker kun Frictionen
og Cohæsionen og ikke —, hvad der dog kun er en Grads-
forskjel, — nogen saa activ Kraft som Elasticiteten.
Frictionen er, som først paavist ved Coulomb’s Slæde-
forsøg, proportional med Normaltrykket paa Berørings-
fladerne, men derimod uafhængig af disses Areal og i det
væsentlige ogsaa af Bevægelsens Hastighed. Cohæsionen er
ifølge samme Forfatter proportional med de berørende Fladers
Størrelse men uafhængig af Trykket. Det maa imidlertid
stedse erindres, at begge ere secundære Kræfter, og at de
derfor i hvert enkelt Tilfælde kun optræde med den til
Ligevægtens Etablering netop fornødne Størrelse, saafremt
denne ikke overskrider den højeste Værdi, de kunne naa;
ere de derimod ikke i Stand til at tilvejebringe Ligevægt,
saa modvirke de den stedfindende Bevægelse med deres
under disse Forhold største Beløb. De angivne Udtryk
F = « og C=kA
hvor F er Frictionen, C Cohæsionen, N Normaltrykket,
A Arealet, /z og k henholdsvis Frictions- og Cohæsions-
Coefficienterne, ere derfor kun Grændseværdier for F og C,
og tilmed kun at betragte som første Tilnærmelser for disse.
Friction.
§ 2. Naar to Legemer udøve et gjensidigt Tryk i
deres Berøringsflader, ville de smaa Ujevnheder, Forhøj-
ninger og Fordybninger deri, gribe ind i hinanden. Fric-
tionen hidrører fra, at disse Ujevnheder ved Bevægelsen af
det ene Legeme hen ad det andets Overflade brydes, bøjes
eller løftes ud af Indgribning. Det følger heraf, at den
maa være forskjellig for forskjellige Stoffer, afhængig af
Berøringsfladernes Glathed og af Bevægelsens Natur. Idet
der fordres nogen Tid til, at Ujevnhederne ret kunne gribe
ind i hinanden — for Træ paa Træ maaske nogle Timer,
for Træ paa Metal indtil flere Dage —, maa Frictionen
ved Overgang fra Hvile til Bevægelse (den statiske F.)
være større end under denne (den dynamiske F1.); idet