Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

i I I« * 2 bevægelige Elementer er altsaa et mere eller mindre elastisk Legeme og maa derfor ogsaa være underkastet de alminde- lige for et saadant gjældende Love, specielt ogsaa Elastici- tetsloven ; men imellem dem indbyrdes virker kun Frictionen og Cohæsionen og ikke —, hvad der dog kun er en Grads- forskjel, — nogen saa activ Kraft som Elasticiteten. Frictionen er, som først paavist ved Coulomb’s Slæde- forsøg, proportional med Normaltrykket paa Berørings- fladerne, men derimod uafhængig af disses Areal og i det væsentlige ogsaa af Bevægelsens Hastighed. Cohæsionen er ifølge samme Forfatter proportional med de berørende Fladers Størrelse men uafhængig af Trykket. Det maa imidlertid stedse erindres, at begge ere secundære Kræfter, og at de derfor i hvert enkelt Tilfælde kun optræde med den til Ligevægtens Etablering netop fornødne Størrelse, saafremt denne ikke overskrider den højeste Værdi, de kunne naa; ere de derimod ikke i Stand til at tilvejebringe Ligevægt, saa modvirke de den stedfindende Bevægelse med deres under disse Forhold største Beløb. De angivne Udtryk F = « og C=kA hvor F er Frictionen, C Cohæsionen, N Normaltrykket, A Arealet, /z og k henholdsvis Frictions- og Cohæsions- Coefficienterne, ere derfor kun Grændseværdier for F og C, og tilmed kun at betragte som første Tilnærmelser for disse. Friction. § 2. Naar to Legemer udøve et gjensidigt Tryk i deres Berøringsflader, ville de smaa Ujevnheder, Forhøj- ninger og Fordybninger deri, gribe ind i hinanden. Fric- tionen hidrører fra, at disse Ujevnheder ved Bevægelsen af det ene Legeme hen ad det andets Overflade brydes, bøjes eller løftes ud af Indgribning. Det følger heraf, at den maa være forskjellig for forskjellige Stoffer, afhængig af Berøringsfladernes Glathed og af Bevægelsens Natur. Idet der fordres nogen Tid til, at Ujevnhederne ret kunne gribe ind i hinanden — for Træ paa Træ maaske nogle Timer, for Træ paa Metal indtil flere Dage —, maa Frictionen ved Overgang fra Hvile til Bevægelse (den statiske F.) være større end under denne (den dynamiske F1.); idet