Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier
Forfatter: P. Vedel
År: 1889
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 110
UDK: 693
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
co
endvidere ved Rulning Ujevnhederne ville sænkes ned i og
løftes ud af hinanden, maa den glidende Friction være
større end den rullende.
Coulomb, der først anstillede Undersøgelser herover i
det store, og senere Morin, der 1830 i Metz foretog over
1000 Forsøg, fandt, at den glidende Friction under Be-
vægelsen var proportional med Trykket, som under For-
søgene varierede fra 46 til 1145 Kg., men ^erimod uaf-
hængig af Berøringsarealet, som varierede fra O.oo4 til O.oss
□ M. Det tilsyneladende paradoxale heri bortfalder, naar
man udtrykker det saaledes: at Frictionen er proportional
med Trykket pr. Enhed af Areal multipliceret med Arealet.
Endvidere syntes Hastigheden af Bevægelsen, — som ved
Forsøgene ikke overskred 3.5 M. pr. See. —, ved visse
Materialier at have en forsvindende Betydning, ved andre
derimod næsten ingen.
Ogsaa senere Undersøgelser bekræfte, at Hastigheden
har nogen Indflydelse, og at Modstanden aftager, naar denne
voxer. Bochet1) har saaledes fundet ved at drage Jern-
banevogne med fastklemte Hjul henad Skinnerne, at den
glidende Friction, F, kan udtrykkes ved:
*■=*(7^+0
hvor N er Normaltrykket paa Glidefiaden, v Hastigheden,
/z, y, 0 Constanter. Er v — 0, bliver F = N o: /z er
Frictionscoefficienten for Hvile; er v—<x>, bliver F = y N
o: y er Frictionscoefficienten for uendelig Hastighed. Con-
stanten 6 endelig er for alle Materialier temmelig nær den
samme o: 0 = O.ao, naar v udtrykkes i Meter pr. See.
Som Middeltal fandtes paa tørre Skinner uden Smøremiddel
for bløde Træarter, Læder, Guttapercha: /z — O.co, y — O.so;
for haarde, tørre Træarter: /z — O.53, 7 = 0.25; for raat
Jern: /z = 0.40, y = O.io; for glat og poleret Jern:
^ = 0.30, y = O.io; for vaadt Træ og fedt Træ henholds-
vis: /z = 0.25, y = O.io og /z = O.16, y = 0.04. — Naar
Frictionscoefficienterne almindelig angives forskjellige for
Hvile og Bevægelse, eller naar Molesworth regner den sidste
*) Comptes rendus, t. 50, 1860. — Ann. des ponts et chaus-
sées, 1861, 2. — o. a. St.
1*