ForsideBøgerJordtrykkets Rationelle T…ste af de Ældre Theorier

Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

Forfatter: P. Vedel

År: 1889

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 110

UDK: 693

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
16 tater. Ved Maaling af den naturlige Skraaning faas der- imod en for Praxis anvendeligere Værdi, navnlig naar man til Iagttagelsen vælger en Masse, der er udsat for de samme Rystelser som det Bygningsværk, der ved Jordtrykstheorien skal undersøges, eller man f. Ex. vilde angive Hældningerne henholdsvis for en Jernbanedæmning og en Kanal- eller al- mindelig Vej-Dæmning. Forudsat at Bochet’s Formel er nogenlunde correct, og at kun Frictionen virker, vil den natur- lige Skraaning, svarende til Hastigheden v, være bestemt ved: tg a = I ® yt Idet endelig Cohæsionens Bestemmelse afhænger af Fric- tionen, maa den til Basis for denne lagte Hastighed ogsaa faa Indflydelse derpaa. — Der er imidlertid et andet Spørgsmaal, der her som overalt ved Jordtrykstheoriens Anvendelse i Naturen er af den største Betydning, det er Spørgsmaalet om Partikler- nes Størrelse og Form. I det foregaaende er det omtalt, at Jordarterne i Virkeligheden ikke bestaa af uendelig smaa Elementer, men af endelige Legemer, og Ligevægtsforholdene kunne derfor ikke være ganske de samme som de, Theorien udleder ved at substituere en Abstraction derfor. Af denne Grund ville de anførte Methoder til Frictionens Bestem- melse let kunne føre til fejlagtige Resultater eller ialfald til saadanne, der ikke uden et vist Forbehold tør antages som brugelige. Betragtes et System af Legemer af en hvilkensombelst Form og Størrelse, saa ville de ved Glidning, Rulning eller Spinding paa hinanden kunne ordne sig paa forskjellige Maader. For ethvert af dem vil den stabileste Stilling være den, hvor dets Tyngdepunkt er sænket saa meget som muligt. Er derfor Systemet udsat for passende Rystelser og Stød, hverken for stærke eller for svage, saa ville Delene efterhaanden nærme sig til en saadan Ordning, at denne Betingelse saa vidt muligt er opfyldt for enhver af dem med tilbørligt Hensyn til alle de andre. Forudsættes Jordpartiklerne alle at være indbyrdes congruente Legemer, ordnede paa forskjellig Maade, saa kan man i nogle Tilfælde umiddelbart se, hvilken den stabileste Ordning vil være. For en Samling Kugler af samme