Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

20 rindelig ere anbragte i Stilling, eller hvad Maxwell og Darwin kalder «det historiske Element». Det er altsaa kun ved Jordarter, hvis Partikler virkelig ere forsvindende, at man tor antage ved de nævnte Frem- gangsmaader at finde Frictionscoefficienten svarende til et vilkaarligt Snit i Massen, idet Frictionen netop er den Modstand, der hidrører fra de smaa Ujevnheder i Snittet. Paa Grund af den neppe overalt lige tætte Lejring af Delene vil Værdien dog ikke være den samme overalt i Massen, og naar den naturlige Skraanings Heldning maales, saa vil denne i Virkeligheden, som svarende til de øvre Jordlag, give en noget for lav Frictionscoefficient. I et System af større Legemer derimod blive Ujevnhederne saa store, at man neppe mere vilde kalde det en Friction. Ved Anvendelsen af de ældre Jordtrykstheorier, hvor Mod- standen langs en hel Brudflade eller Murvæg betragtes under ét, har dette imidlertid mindre reel Betydning. Men det er nødvendigt at erindre, at det ved de nævnte Me- thoder — ialfald ved den første og tredie og tildels ogsaa ved den anden — ikke er Frictionen imellem de enkelte Partikler selv, som man maaler, og at de saaledes fundne Værdier derfor ikke uden videre kunne benyttes i de nyere Theorier, hvor Partiklen eller Jordelementet behandles for sig. — For at kunne bestemme Frictionen ved Maaling af den naturlige Skraanings Vinkel med Horizontalplanen har man imidlertid gjort en Forudsætning, mod hvilken en ny Ind- vending kan rejses. Theoretisk talt er det nemlig, afset fra det ovenanførte, dog ikke sikkert, at den maalte Vinkel ikke er mindre end Jordartens Frictionsvinkel, idet der muligvis ikke kan præsteres en tilstrækkelig Friction imellem Jorden og Underlaget. Scheffler1), der har gjort opmærksom herpaa, under- søger først Forholdene for en Jordvold, hvis Tversnit er en ligebenet Trekant. Ved Hjælp af sin J ordtrykstheori finder han, — naar /z er Frictionscoefficienten i Jorden, Theorie der Gewölbe, Futtermauern und eisernen Brikken. Braunschweig. 1857. i I