Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

36 ning ikke er bleven forbedret, viste dog de af Curie an- stillede Forsøg over Kantringen af en bevægelig Væg, som dannede den fjerde Side i en med Sand fyldt Kasse, en be- tydelig bedre Overensstemmelse med hans Formler end med de ældre. Rebhann’s Theori. § 15. Den mest fuldkomne og tilforladelige af de Jordtrykstheorier, der betragter Brudprismet som et Hele, er opstillet af Reb han n,1) og som Type for de bedre af disse fortjener den i Hovedtrækkene at omtales lidt nærmere. Ved at betragte et tyndt Jordlag parallel med Be- klædningsmuren finder han, at Frictionen langs denne ikke kan være større end den i Jordens Indre virkende Friction, naar Cohæsion og Adhæsion regnes forsvindende. Idet han udtrykkelig fremhæver, at kun undtagelsesvis Brudfladen nøjagtig er en Plan, antager han dog som en tilnærmende Forudsætning, at dette almindelig er Tilfældet. Hvad der imidlertid navnlig karakteriserer denne Theori, er den lidt ændrede Motivering af Coulomb’s Princip. Rebhann gaar nemlig, ligesom Weingarten, ud fra, at der altid vil virke et bestemt Tryk paa Muren, hvilken Skille - plan der end danner sig, men at det kun er for en enkelt saadan, den for Brud farligste, at Frictionen og Cohæsionen i Jorden begge optræde med deres Maximalbeløb. Lad A C — L være en vilkaarlig Skilleplan, der med den naturlige Skraaning danner Vinklen 99, AE den virke- *) Theorie des Erddruckes und der Futtermauern, Wien, 1871.