ForsideBøgerJordtrykkets Rationelle T…ste af de Ældre Theorier

Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

Forfatter: P. Vedel

År: 1889

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 110

UDK: 693

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 124 Forrige Næste
* £ 38 faas heraf atter Formlen (2) Side 13. rette Jordoverflade enhed, bliver c5 at Er den plane, vand- belastet ensformigt med p pr. Areal- 2 p erstatte med: o>1 = co hvorved Højden formindskes med O) Ved Beregning af Trykket imod en Beklædningsmur maa Undersøgelsen, uagtet den noget forandrede Motivering, i Virkeligheden blive ganske den samme som ved Anven- delsen af Coulomb's Princip. V og L udtrykkes ved 99, idet Overfladen er given ved dens Ligning: L = F (99), Brudplanets Retning bestemmes dernæst ved at sætte Difte- rentialqvotienten af II med Hensyn til 99 lig Nul, og den heraf fundne Værdi af 99, indsat i II, giver endelig det søgte Jordtryk, P. — Først forudsætter Rebhann Frictionen langs Muren forsvindende o: /? = 0, men senere tager han ogsaa Hensyn dertil og regner altsaa Trykket ikke vinkelret paa Muren. Cohæsionen i Jorden lader han ude af Be- tragtning undtagen i det Tilfælde, hvor Jordoverfladen er horizontal i Højde mod Murens Krone, og er Nul. Større Interesse end de forskjellige Tilfælde, som saa- ledes alle udvikles efter samme Mønster, har imidlertid Rebhann’s elegante graphiske Bestemmelse af Brudfladen og af Jordtrykkets Størrelse. Herved forudsættes Cohæsions- coeflicienten k = 0, og følgelig er: p = rr =( V sin cp \ Max. \ cos ^(p g — /Max. d V Men af Figuren vil det let ses, at: ——= — | dö L2, og d<p altsaa bliver: dll sin cp d V V cos (s — fi)_____ dcp cos (cp e — fy d ep cos2 (cp 4- e — fy V cos (e — fy — I Ö) L2 sin ep. cos (99 4~ « — fy COS2 (99 4“ £ ------------------ fy der, sat lig Nul, giver: w 1 ~ Tf« sin y- cos + £ vv — ± co A E fy cos (e — fy p=i&äé-‘ ■ • ■ ■ 2 COS (fi — fy