Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier
Forfatter: P. Vedel
År: 1889
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 110
UDK: 693
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
*
£
38
faas heraf atter Formlen (2) Side 13.
rette Jordoverflade
enhed, bliver c5 at
Er den plane, vand-
belastet ensformigt med p pr. Areal-
2 p
erstatte med: o>1 = co hvorved
Højden formindskes
med
O)
Ved Beregning af Trykket imod en Beklædningsmur
maa Undersøgelsen, uagtet den noget forandrede Motivering,
i Virkeligheden blive ganske den samme som ved Anven-
delsen af Coulomb's Princip. V og L udtrykkes ved 99,
idet Overfladen er given ved dens Ligning: L = F (99),
Brudplanets Retning bestemmes dernæst ved at sætte Difte-
rentialqvotienten af II med Hensyn til 99 lig Nul, og den
heraf fundne Værdi af 99, indsat i II, giver endelig det
søgte Jordtryk, P. — Først forudsætter Rebhann Frictionen
langs Muren forsvindende o: /? = 0, men senere tager han
ogsaa Hensyn dertil og regner altsaa Trykket ikke vinkelret
paa Muren. Cohæsionen i Jorden lader han ude af Be-
tragtning undtagen i det Tilfælde, hvor Jordoverfladen er
horizontal i Højde mod Murens Krone, og er Nul.
Større Interesse end de forskjellige Tilfælde, som saa-
ledes alle udvikles efter samme Mønster, har imidlertid
Rebhann’s elegante graphiske Bestemmelse af Brudfladen og
af Jordtrykkets Størrelse. Herved forudsættes Cohæsions-
coeflicienten k = 0, og følgelig er:
p = rr =( V sin cp \
Max. \ cos ^(p g — /Max.
d V
Men af Figuren vil det let ses, at: ——= — | dö L2, og
d<p
altsaa bliver:
dll sin cp d V V cos (s — fi)_____
dcp cos (cp e — fy d ep cos2 (cp 4- e — fy
V cos (e — fy — I Ö) L2 sin ep. cos (99 4~ « — fy
COS2 (99 4“ £ ------------------ fy
der, sat lig Nul, giver:
w 1 ~ Tf« sin y- cos + £
vv — ± co A E
fy
cos (e — fy
p=i&äé-‘ ■ • ■ ■
2 COS (fi — fy