Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

57 ret paa de to andre, py og p2, at være lig det mindste af disse, altsaa ifølge Lovene for den indre Ligevægt: 1 — sin (p p —p =p —fax cos 6 . . . z 3 1 cos 6 V cos2 0 — cos2 <p 1 -j- sin <p p = Co x cos fi a ■. ■ ■/—- -- -— 1 cos 0 - V cos2 0 — cos2 ep og den sidstes Heldning mod Horizontalen: (, . sin 6 X 6 4- n — arc. sm ——- I sin ep / r—* Trykket paa en vertical Beklædningsmur finder han derefter ved Integration som .Resultanten af Elementår- trykkene p , altsaa parallel med Overfladen og med sit Angrebspunkt i en Dybde lig 4 af Murens Højde. Ogsaa paa en ikke vertical Væg’ kan Trykket paa lignende Maade faas, eller man kan bestemme det som Resultanten af Trykket paa en vertical Plan gjennem dens Fod og Vægten af Jord- prismet mellem denne og Væggen. Til Bestemmelse af px, p2, og p for et vilkaarligt Punkt, O, angiver Rankine følgende Construction: Gjennem O drages Linierne OX horizontalt, OR under Frictions- vinklen ep og OP parallel med Terrainoverfladen o: under Vinklen 6. Omkring et - Punkt M paa OX slaas en Cirkel, der rører OR og skjærer OP i Punkterne Q og P, samt OX i Y og X. Oprejses saa i P en Perpendiculær paa OP indtil dens Skjæring med OX i V, og sættes: O V = co x, saa er: Pi = OX, p2 = OY, px = OP, pv = OQ, og p-i’s Retning halverer Vinklen Q M X. — Theorien hviler paa Moseley’s ubeviste og tildels urigtige Princip af den mindste Modstand. Den giver der- for ikke, som den prætenderer, den virkelige Ligevægtstil- stand, men kun en til en mulig Grændseligevægt svarende, idet der i hvert Punkt af Jordmassen antages at existere en Plan, hvis tilhørende Tryk med Normalen danner Grændse- vinklen ep. Endvidere regnes den begrændsende Murmasse aldeles eqvivalent med et Jordlegeme, og dens større Fast- hed forudsættes altsaa ikke at ændre Ligevægtsforholdene,