Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier
Forfatter: P. Vedel
År: 1889
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 110
UDK: 693
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
61
en anden Tilnærmelse, som dog kun vil være brugelig, naar
Afvigelsen fra den ved (21) bestemte Værdi af e er ringe. —
Et væsentligt Fortrin ved Levy’s Theori fremfor de
paa Moseley’s Princip af den mindste Modstand baserede
ældre af Scheffler og Rankine betegner det, at der skjelnes
imellem de specielle Tilfælde, hvor Methoden giver den
exacte Løsning, og dem, hvor det kun er en Tilnærmelse,
og at det udtrykkelig fremhæves, at det kun er en Grændse-
ligevægtstilstand, der undersøges. En Hovedindvending er
det derimod, som maaske mod hele den rationelle Theori,
at Jordmassens Dele alle antages samtidigt at være i Færd
med at bevæge sig i Forhold til hinanden, uagtet det i og
for sig muligvis vilde være tilstrækkeligt, om dette blot
gjaldt nogle af Delene.
Considére.
§ 21. Considére1) forsøger at bevise Rigtigheden af
denne Hypothese, dog kun for saa vidt som Jordmassen er
ubegrændset til Siderne og anbragt successive i Lag parallele
med Overfladen. Et Element i det sidst anbragte af disse
Lag vil hverken vinkelret paa dette eller parallel dermed
lide nogen Paavirkning; men efterhaanden som der fyldes
Jord over, vil det vinkelrette og — som en Betragtning af
de indre Ligevægtsforhold viser — samtidig ogsaa det
parallele Tryk voxe mere og mere. Det Indre Tryk i en
hvilken som helst Retning kan imidlertid ikke forøges, uden
at Afstanden imellem Moleculerne formindskes, og efter-
haanden som Jordlegemet opføres, maa altsaa disse, blandt
andet i det enkelte Jordlag, nærmes mere og mere til hin-
anden. Men dette kan ikke foregaa, uden at Moleculer,
der oprindelig ere anbragte i øvre Lag, lidt efter lidt
trænge ned i nedre, og der maa altsaa overalt i Massen
finde Glidninger Sted imellem Smaadelene, saa at der i et-
hvert Punkt maa være en Plan, hvis Tryk med Normalen
netop danner Grændsevinklen.
Efterat have paavist, at der i hvert Punkt findes to
Planer, der kun paavirkes normalt, betegner han Forholdet
J) Ann. des ponts et chaussées, 1870, 1.