Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

61 en anden Tilnærmelse, som dog kun vil være brugelig, naar Afvigelsen fra den ved (21) bestemte Værdi af e er ringe. — Et væsentligt Fortrin ved Levy’s Theori fremfor de paa Moseley’s Princip af den mindste Modstand baserede ældre af Scheffler og Rankine betegner det, at der skjelnes imellem de specielle Tilfælde, hvor Methoden giver den exacte Løsning, og dem, hvor det kun er en Tilnærmelse, og at det udtrykkelig fremhæves, at det kun er en Grændse- ligevægtstilstand, der undersøges. En Hovedindvending er det derimod, som maaske mod hele den rationelle Theori, at Jordmassens Dele alle antages samtidigt at være i Færd med at bevæge sig i Forhold til hinanden, uagtet det i og for sig muligvis vilde være tilstrækkeligt, om dette blot gjaldt nogle af Delene. Considére. § 21. Considére1) forsøger at bevise Rigtigheden af denne Hypothese, dog kun for saa vidt som Jordmassen er ubegrændset til Siderne og anbragt successive i Lag parallele med Overfladen. Et Element i det sidst anbragte af disse Lag vil hverken vinkelret paa dette eller parallel dermed lide nogen Paavirkning; men efterhaanden som der fyldes Jord over, vil det vinkelrette og — som en Betragtning af de indre Ligevægtsforhold viser — samtidig ogsaa det parallele Tryk voxe mere og mere. Det Indre Tryk i en hvilken som helst Retning kan imidlertid ikke forøges, uden at Afstanden imellem Moleculerne formindskes, og efter- haanden som Jordlegemet opføres, maa altsaa disse, blandt andet i det enkelte Jordlag, nærmes mere og mere til hin- anden. Men dette kan ikke foregaa, uden at Moleculer, der oprindelig ere anbragte i øvre Lag, lidt efter lidt trænge ned i nedre, og der maa altsaa overalt i Massen finde Glidninger Sted imellem Smaadelene, saa at der i et- hvert Punkt maa være en Plan, hvis Tryk med Normalen netop danner Grændsevinklen. Efterat have paavist, at der i hvert Punkt findes to Planer, der kun paavirkes normalt, betegner han Forholdet J) Ann. des ponts et chaussées, 1870, 1.