Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

h ■jjjh M 66 Men ogsaa ellers mener Winkler at kunne benytte Theorien, og han skjelner med Hensyn til Fænomenerne ved Kantringen imellem to forskjellige Tilfælde. Ligger Væggens Retning i Vinklen imellem de to Glideflader gjennem dens Fod, saa at kun den ene af disse bevares i Jordmassen, saa vil, naar Ligevægten forstyrres, et Jord- prisme glide ned langs denne Flade og Væggens Bagside, og begge Steder vil altsaa den fulde Friction, henholdsvis <p og ep 1( være kaldt til Live. Men idet Trykket paa Væggen altsaa netop maa danne Maximumsvinklen <p} med Normalen til denne, kunne Ligevægtsforholdene ikke være de samme som i den ubegrændsede Jordmasse, med mindre v har den bestemte Værdi, som faas af (22), svarende til 2 v -|- <p — <Py positiv. Ligger derimod Væggens Retning udenfor Vinklen imellem de to Glideflader, saa at begge disse indeholdes i Jordmassen, saa vil det imellem dem indesluttede Prisme glide ned, medens den nærmest Væggen liggende Jord vil følge med denne og ikke glide ned langs den, saafremt blot Trykket med Normalen danner en Vinkel (px- Idet derfor i dette Tilfælde Frictionen ikke nød- vendigvis optræder med netop sit Maximumsbeløb, men med en hvilken som helst mindre Værdi, kan Væggen, uden at Ligevægtstilstanden i den ubegrændsede Jordmasse forstyrres, have en hvilken som helst Retning, for hvilken blot Tryk- kets Heldning mod Normalen er <>(px', ved i (22) i Stedet for <px at sætte en saadan mindre Vinkel, faas den til- svarende Retning, idet her den negative Værdi af 2 v -|- (p — <px bliver at benytte. For de Stillinger af Væggen endelig, ved hvilke ifølge det foregaaende Theorien ikke er gyldig, kunde man vel benytte den som en Tilnærmelse, men Winkler antager det rigtigere i saa Fald at vende tilbage til den ældre Theori og forudsætte Glidefladerne plane og Trykkets Heldning mod Normalen lig <p±. Idet han da ganske følger Rebhann’s Fremgangsmaade og Constructioner, antyder han dog ogsaa en graphisk Til- nærmelse for krumt profilerede Mure og benytter endelig Rebhann’s Theori til en ret elegant Construction af Glide- fladerne i en ubegrændset Jordmasse, naar disse antages plane, hvilket dog kun er strængt rigtigt, naar Jordover- fladen er plan.