Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier

68 bindelseslinien ae gaar igjennem et fast Punkt, hvis Be- liggenhed let kan findes. Boussinesq. § 25. I Modsætning til disse og andre Forfattere har Boussinesq1) fæstet sin Opmærksomhed paa de mere reelle Mangler ved Theorien, baade hvad angaar dennes Grundlag og dens Anvendelse paa begrændsede Jordmasser. Hans Undersøgelser i den første Betning har dog mindre praktisk Betydning og frembyder væsentlig kun theore- tisk Interesse. I Stedet for «Grændseligevægten», hvor Jordmassen er lige ved at skride ud, studerer han «Elasti- citetsligevægten», hvor Frictionen endnu ikke har naaet sin Maximumsværdi, og hvor derfor Trykket imod Beklædnings- muren er større end under hin. De for en cohæsionsløs Jordart i Modsætning til de faste Legemer og Vædskerne karakteristiske Egenskaber kunne udtrykkes ved, 1) at Elasticitetscoeificienten imod Forskydning, i Stedet for at være constant som hos de første eller Nul som hos de sidste, maa antages proportional med Trykket, og 2) at Modstanden mod Strækning er Nul, saa at Jordelementet kun kan være underkastet Tryk. Ved Hjælp af den første af disse —, naar blot i Stedet for Trykket tages Middeltrykket, af de tre principale Tryk, — antage de almindelige Ligninger for Spændingerne i et vil- kaarligt Punkt af et isotropt Legeme (hvori det udtrykkes, at Tangentialcomposanterne skulle være Nul, naar p er Nul) følgende Form: ,T (, ~ m f dv div\ V - te)’ = (te + ^ ) (28) og analogt for N2, T2, N3, T3. Heri ere Nlf N2, N3, TA, T2, T3 Normal- og Tangential-Composanterne paa et *) Comptes rendus, t. 77, 1873 og t. 98, 1884. — Ann. des ponts et chaussées, 1882, 1; 1883, 2; 1884, 1. — Minutes of pro- ceedings of the society of civil engineers, London, 1882. — End- videre i: Essai théorique sur l’équilibre des massifs pulvérulents etc. et sur la poussée des terres sans cohésion, Paris, 1876.