Jordtrykkets Rationelle Theori
Dens Forudsætninger og Resultater Samt en Kort Historisk Oversigt Over de Vigtigste af de Ældre Theorier
Forfatter: P. Vedel
År: 1889
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 110
UDK: 693
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
For en til Siderne ubegrændset Jordmasse, hvis Over-
flade har en vilkaarlig krum Form, kan iøvrigt en til-
nærmende Construction faas af de to fra et vilkaarligt Punkt
udgaaende Glidelinier, forudsat at disse kun afvige lidet fra
at være rette. Winkler angiver en saadan Construction,
som baseres paa Rebhann’s Theori. Er nemlig (Fig. 5)
JB retlinet, og er den og A E de to Glidelinier fra A,
saa maa, ligesaavel som A E er Brudlinien svarende til en
Væg A B, ogsaa omvendt A B være den svarende til en
Væg AE. Construeres derfor et Punkt G', der i Forhold
til A B er analogt med G i Forhold til A E, saa maa
Arealerne A G' B, ABE og AE G være ligestore. Herved
maa dog forudsættes a — /?, og ved Prøve kan da let A B
og A E bestemmes, saa at Betingelsen er opfyldt.
Trykket endelig paa en vilkaarlig fast Væg, som be-
grændser Jordmassen, er givet ved Ligningerne (42), der i
Størrelse og Retning bestemme Elementartrykket paa ethvert
Punkt af Væggen. Ved Integration langs denne faas heraf
det resulterende Tryk med dets Angrebspunkt og saaledes
ogsaa det Kantringsmoment, som Beklædningsmuren har at
modstaa.
— Alt kommer saaledes til at afhænge af Integra-
tionen af Differentialligningerne (40) og (41) eller (411)
med Grændsebetingelserne:
ved Overfladen: Y = 0, X = 0, X = 0
V y x
T , ........(50)
og ved Væggen: -- = ± tg (p .
A
Indføres en Hjælpefunction ip (x, y), og sættes:
X =^, Y = X = + ....(51)
x dy2 v d x2 y dx dy
vil (40) være tilfredsstillet, og (41) bliver:
\2 Zd2 ip d2
~ ® x) + - ä?/
>2 V> d2 ip\2 .
+ VT?) ««2¥>=0,
4
(52)
til hvis Integration Opgaven altsaa nu er ført tilbage. Dog
kan denne partielle Differentialligning af 2den Orden og