Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler

101 tur. Eftersom Stukkatøren sætter forskelligt Kalk paa, som viser en anden Farve, eftersom den er mere vaad eller tør, stryges fastere eller løsere paa, faar man forskellige Lyseffekter. Det samme er Tilfældet ved Malingen af samme Potte; af de anførte Grunde er det muligt, at Farven paa Stukkatur fremstillet af forskelligt Krydder, bliver total forskellig. Det er derfor nødvendigt, at Stukkatøren ved Arbejdet paa betræffende Væg villieløst retter sig efter Malerens Angivelser. Bedst er det, naar Stukka- tøren stadig blander Krydderet i Malerens Nærværelse og paasætter dette efter hans Anvisninger. Vi gentage endnu en Gang, at deraf er Maleriet afhængig. Vi give her nogle Anvisninger paa Bestanddele til gode Blandinger. God Kalk med skarpt Sand (ikke Havsand), 1 Del Stenpulver eller fint- stampet Kulaffald arbejdes behørig imellem hinanden med en stump Riskost. Undertiden tilsættes ogsaa lidt Cement eller Gibs, hvad vi dog ikke vil an- befale. Efter at Muren er godt vædet, paaføres denne Blanding i en Tyk- kelse af 5 mm. og forarbejdes. Andre Recepter ere følgende: Fed Kalkmælk blandes med Feldspat eller reven Kridt. Kalk-, Sand- og Marmorstøv blandet godt. Efter vor Mening svarer den først angivne Recept til Fordringen, særlig naar det ikke mangler paa Lejlidhed til, at denne Blanding inderlig kan forbinde sig med Muren og derved blive holdbar. Finder denne Forening kun delvis Sted, eller byder der sig Vanskeligheder derfor, kan man jo be- tjene sig af den anden Tilberedningsmetode. Den første Blanding har endnu et Fortrin, nemlig at Tørringen ikke gaar saa rask for sig, og man har om nødvendig et Par Dages Tid til Bemalingen, medens der i sidste Tilfælde ingen Tid er at spilde, da Farverne ellers ikke vilde trænge langt nok ind. For Anvendelsen af Gibs i Blandingen fraraade vi af forskellige Grunde; for det første fordi Stakkaturen hurtig bliver unaturlig haard, men ogsaa fordi alle kulsure Kalke med Tiden blive gule. Ganske vist befordrer Brugen af Gibs det hurtige Arbejde, naar man over Gibslaget stryger en Opløsning af hvid Sæbe, hvidt Voks og renset Potaske; men derved bliver Stukkaturen endnu hurtigere gul. For at male Figurer al-fresko, laver man først Udkastet paa Karton, saa gennemstikkes Omridsene af Figurerne og befæstes paa Stedet, hvor det gen- nempauses med en tynd Farve, f. Eks. gul Okker. Derefter paalægges de førhen sammensatte tynde Farver i et eller to Lag, alt efter Virkningen, man vil opnaa. Tilsidst anbringes Skyggerne og mør- kere Lyseffekter. Hvidt anvendes aldrig, fordi det ikke trænger ind, og der- for senere vil stryges bort med Polituren. * Freskomalingen sker nøjagtig, som om man aquarellerede paa Papir, dog med den Forskel, at man kan vaske paa Papir, medens Farven trænger direkte ind i Væggen. Alle Farver blandes med Vand. Er man bange for, at de ikke skulle sidde fast nok, kan man tilsætte det sidste Lag med noget Voks og hvid Sæbe. Man kan ogsaa indskrænke Bemalingen, idet man først blander Skygge- farven og først anbringer Skyggen, f. Eks. en Blanding af van Dykbrunt med noget Sort og Blaat, fordi dette Brune alene vilde være for gulligt. Derpaa tager man de passende mørkere Farver og paalægger disse, som om man lasuiede.