Træ og Marmormaleri
Praktisk Haandbog for Dekorationsmalere samt til Brug i Fag-, Maler- og Kunstindustriskoler
Forfatter: P. van der Burg
År: 1901
Forlag: Poul Søndergaards Bogtrykkeri
Sted: Odense
Sider: 119
UDK: 667.67
Noter
Fjerde forbedrede Oplag
Met et Atlas paa seks og tredive, mest i farvetryk udførte Foliotavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102 —
Freskomarmor behandles omtrent paa samme Maade som Marmor i Lim-
farve. Hvide Pletter og Aadrer kan man ikke anbringe, da Farven ikke
dækker; man maa udkradse Stederne og fylde med hvidt Puds.
Ved Anlæg af mørke Marmorsorter maa Stukkatøren være Maleren be-
hjælpelig dermed, idet at Pudsningen allerede tilsættes det passende Farve-
stof. Stukkatøren maa sørge for, at Pudsningen ikke kan tørre for hurtig.
Maleren maa stadig huske, at han maler paa vaad Grund, og maa derfor
ogsaa beregne, at mørke Farver ved Tørringen bliver lysere. Han maa ogsaa
passe, at Pensler og øvrige Redskaber ere rent udvaskene; det ringeste Smuds
bliver senere at se. For Farverne ved Freskomaleri maa man være særlig
omhyggelig i Valget.
Zinober er af bestandig Farve og modstaar Kalk, ved Lysets Indflydelse
bliver den mørkere og tilsidst sort.
Chromrødt, naar det er af ægte Kvalitet, modstaar saavel Luft og Lys som
Kalkens Indflydelse; svovlvandstofagtig Gas foraarsager denne Farves
Mørknen.
Tyrkiskrødt, der mest anvendes som Dækfarve, er af stor Holdbarhed.
Koralrødt er ligesaa holdbart som modstandsdygtigt. Dette gælder om alle
Jord- og Mineralfarver; deri er Dodenkop, venetiansk Rødt, persisk Rødt og
toskansk Rødt at anbefale.
Til Lakfarve anbefale vi rød Krapfarve. Rrugen af Karmosin- og Pupur-
farve er ikke raadelig, da de blegner under Lysets Indflydelse.
For øvrigt er det bekendt, at ovennævnte røde Farver, saavel som Ber-
linerrødt og Karmin laves af Rødtræer og Kochenille og stadig ere under-
kastede Lysets Indflydelse.
Violet kan man selv blande af modstandsdygtigt Rødt og Rlaat. For øvrigt
eksisterer der violet Ultramarin, som er meget at anbefale.
Rlaat. Til denne Farve er Ultramarin, Kobal-Sachsiskblaat og Indigo at
anbefale for Modstandsdygtighed. Bjerg- og Bremerblaat mørkne ved Lysets
Indflydelse.
Grønt fremstilles af Gult og Blaat. Chromgrønt er en Farve, som hverken
paavirkes af Lys, Gas eller Kalk; den bliver stadig uforandret. Ogsaa Ultra-
maringrøn, ægte Kobal- eller Zinkgrøn er modstandsdygtige Farver.
Af gule Farver er alle Okkere, Chinagult, Indiskgult, Cadmiumgult, Zink-
gult, ubrændt italiensk Lak, ægte Chromorange og mørkt Chromgult at an-
befale; den sidste Farve mørknes af Kalken. Af brune og brunrøde Farver
er alle Jernfarver, brun Okker, brændt Kasselerbrunt, van Dykbrunt og
Ombra at anbefale.
Af sorte Farver anbefale vi kinesisk Tusch, Frankfurter- og Munchener-
sort og Kulsort. Naar man ikke behøver at spare, faar man bedst smukke,
modstandsdygtige Farver fordelagtigst paa Glasfabrikerne, hvor der fremstilles
saa mange Slags kraftig tonet Glas. Af Affaldet lader man rive Pulver, som
man kan bruge som Lasurfarve.
Det Spørgsmaal, om Stuko-Lustro og Freskomaleri stemmer overens, kan
besvares kort. Som Kalkforbinding stemmer de fuldstændig overens, dog er
deres Bestanddele og Tilberedning forskellig. Fresko bestaar af kulstofsur
Kalk; Stuko-Lustro af svovlsur Kalk; det sidste bestaar af en Forbindelse af
svovlsur Kalk og Limvand, Forbindelsen behøver nogen Tid for at blive
haard, men derefter er den haard som Marmor.
Fresko bestaar af forskellige Kalksorter, som ved Tilsætning af Kiselsyre